Utak hos, om der kand være mildere og gunstigere Straf, end den jeg forhen
har anført, og om ikke enhver af de Personer, som jeg har anført, som skyl¬
dige i Folke=Mængdens liden Væxt, inderlig burde glæde sig ved at give disse
Penge ud, allermeest, naar de ere bestemte til at fuldbyrde det, som de selv
enten ikke vil, eller af forudfattede Meninger ikke kand. 2) At denne Byrde
hverken lægges paa Vindskibelighed eller paa Levnets=Midler, der kunde giøre
enhver sin Næring besværlig, men alleene paa Personer, der virkelig i Hen¬
sigt til Folke=Mængden, ere unyttige Lemmer i Staten, og mange af dem, ja
kand skee de fleeste, fornemmelig af dem, jeg har anført, aldeeles skadelige og
utaalelige, efterdi de ikke alleeneste intet arbeider, men end og slæber bort fra
de flittige, hvad de har forhvervet.
§. 18) Falder man mig an fra en anden Side, med den Jndvending,
at det var dog Synd at drive en Bonde=Enke fra Gaarden, alleene fordi
hun havde naaet det 50 Aar, og at det var kun at lønne hende ilde for alt hen¬
des Slæb derved i alle de forrige Aar, da griber jeg strax til disse Forsvar:
1) At Fædrenelandets almindelige Nytte ikke bør sættes til side for nogle faaes
Fordeel, og at det ikke gik en Bonde=Enke verre da, end saa ofte nu, da
hun maae forlade Gaarden end og uden Undertægt: at, om hun var Eyere
af 50 Rdlr., eller den unge Karl eller Mand hun fik, eyede dem, saa kunde
hun for dem kiøbe sig Friehed til at indtræde i ufrugtbart Ægteskab, og altsaa
blive ved Gaarden: at dersom hun var saa gammel og skrøbelig, at hun ikke
kunde arbeide, burde Efterkommeren beskikkes af sit Herskab til at give hende
en taalelig Undertægt: at dersom hun stod sig vel, hørde alt det hende til, der
var over Gaardens Besætning, naar hun først havde deelt med Arvinger:
at dersom der i Sognene paa Landet blev oprettet Agerdyrknings=Spinde¬
Sye= og Væve=Skoler, og hun lod eller havde ladet sine Børn oplære deri,
skulde baade hun og de kunde ernæres ved deres Hænders Arbeide: at det er
Landmanden i Almindelighed kun til liden Baade, at de gamle Enker bliver
siddende ved Gaarden og gifter sig med de unge Karle, thi fra denne Kilde
har vi at udlede den Mangel paa Tienestefolk, der findes overalt paa Landet;
men kommer Enken fra Gaarden, kommer og hendes Børn ud at tiene, og
kommer den unge Karl til at gifte sig med sin Lige, avler han og Børn, og
disse kommer vel og undertiden ud at tiene. At der endelig her af vilde for¬
aarsages, en større Mængde af Spindere og bedre, end de vi almindelig har
nu, hvoraf igien følger, at der vil blive vævet meget meere baade af Uldet og
