360
Linnet, end det, der væves nu, og altsaa saa mange fleere fremmede Vare
holdes ude af Rigerne. 2) At den store Uforligelighed, der gierne hersker i
saadanne Ægteskaber paa Landet, der ere samlede af en ung Mand og en
gammel Kone, herved vilde gandske forebygges, og Bonden af sine Haand¬
teringer høste større Fordeel, siden han kom til at drive den med større Lyst,
hvilken nu hindres ved Mangel af Børn, der kunde høste Frugten af hans
Stræbsomhed efter hans Død. Nu, siger han, har han ikke nødig at tage
sig Verden saa nær; thi han har ingen at stræbe for, uden sig selv og sin
gamle Kone. 3) Vilde den Utroeskab man gemeenlig træffer hos gamle Bøn¬
der=Koner, der har voxne og gifte Børn af forrige Ægteskab, til hvilke de
hemmelig slæber deres Formue og Frugten af den unge Mands Vindskibelig¬
hed efter haanden bort, herved gandske ophøre, og de unge Mænd befries fra
en daglig Foragt af Stædbørn og Ærgrelse over deres og deres Moders Op¬
førsel imod ham, der ofte æder ham op i den beste Alder, og lægger ham i
den Grav, som ikke, hvis han havde bleven foruden dette Ægteskab, førend
efter mange Aars Forløb, havde blevet gravet til ham. Hvor megen Ugude¬
lighed og Guds Fortørnelse reiser sig ikke overalt i Bonde=Standen af begge
sidste Tilfælde? og hvor skulde HErrens Velsignelse kunde
lyksaliggiøre saadanne Ægteskaber?
11MOATAAUS
AU
No. XXIII.
