364
tige; Hvad Fordeel ville man vel spaae sig ved en Mængde af de første og
derimod ikkun faae af de sidste? Mængden befordrer ikke altid Statens Vel¬
fært, men vel de gode og nyttige: Naar man nu af Ægteskaber har at for¬
vente begge Slags, maatte man ligesaa gierne undvære det første, som man
havde føye til at ønske det sidste: Bedre faa og duelige, end mange og udue¬
lige: Bedre et Antal, som Staten rigelig kand ernære, end en Mængde man
ey maatte finde Nærings=Midler til; Det Fornødne behøves; det Overflø¬
dige kand undværes.
Vel nok til Agerdyrkning, til Landets Forsvar, til Søefart, til Haand¬
værker og andre nyttige Indretninger i Staten behøves en anseelig Hob Folk,
hvilke vi hos os ikke saa meget virkelig savne, som Mangelen maaskee paa visse
Tider og Stæder, ja ved visse Slags Arbeider undertiden kiendes; Mon ikke
en ulige Deeling, et strængt Arbeide og liden Fortieneste ofte foraarsager Man¬
gelen? Læt Arbeide og got Fortieneste savner aldrig Folk, men kand end og
faae til Overflød; Det besværlige og tvungne derimød vil gierne de fleeste und¬
drage sig fra; Derfor ey at undre, Landets egne søger heller Friehed og besvær¬
ligt Arbeide, med meer Fortieneste, uden Tvang, hos andre, end strængt og
tvungen Arbeide med liden eller ingen Belønning hos os selv; Friehed og god
Næring tragte jo den største Deel efter: Mon ikke det være Anledning til, at
Fremmede høster ofte Frugten af vore frugtbare Ægteskabers Planter, hvilke,
i fald de bleve hos os selv, kunde hindre, vi ikke havde nødig at indbyde Frem¬
mede: Vi deele til andre, og andre til os; Vi giøre saa at sige Mageskifte;
Men om vi faae meer og give mindre til Fremmede, eller give meer og faae
mindre fra dem igien, det lader sig ikke saa nøye bestemme; Forskiællen alleene
bestaaer deri: Vi faae vel undertiden de mindre for de os meere nyttige: Frem¬
mede betale vi for at komme til os, men vore egne gaae bort og vi faae intet
for dem.
Vi have dog ingen Aarsag at klage over nogen synderlig Folke=Mangel,
meget mindre tage nogen Anledning at hindre de Ægteskaber, hvoraf man ey
kunde vente nogen Frugt: Disse Uskyldige søge det Ordentlige, og deres Æg¬
teskab i sig selv giver ingen Forargelse, hverken i Kirken eller Staten.
Det var at ønske, man kunde hindre al anden Uorden, der baade i og
uden Ægteskab, daglig skeer, som er langt meere skadelig og for Børne=Avlin¬
gen en større Hindring end disse; Det Uordentlige er skadelig, men det Or¬
dentlige nyttig; Det ene bør hindres, men det andet handthæves.
