365
Man finder vel at Læx Julia & Pompæa hos de Romere, forbød 60 Aari¬
ge Mænd og Fruentimmer af 50 Aars Alder at gifte sig, hvilket Forbud
nogle vil meene at være skeed, for at befordre Folke=Mængden; Men man
kand ligesaa snart troe, at dette Forbud kunde havt en anden Aarsag.
Det synes ikke rimelig at de Romerske Regentere, der havde undertvun¬
get saa mange Folkerige Nationer, og erobret saa mange Lande, skulle ved
saadant Forbud, havt Folke=Mængden til Øyemed; Hvilket har vel været
deres mindste Bekymring. En blot Misundelse over slige Ægteskabers Ro¬
lighed, Had imellem Forældre, Børn og Slægtninge, Ærgierrighed og
Gierrighed, Midler, Eiendomme og andre Rettigheder, der ved slige Gif¬
termaale komme i andre Familiers Hænder, hvor ved Børn og deres nær¬
meste Arvinger undertiden mistede anseelige Fordeele; Disse Aarsager kunde
i mine Tanker ligesaa snart bevæget de Romere til at udvirke saadant Forbud,
paa det dem ingen Fornærmelse i de forventende Fordeele siden skulle skee, som
Børne=Avlingen, der paa de Tider, i Henseende til deres vidtløftige Regie¬
rings=Strækning, synes at have været dem mindst angelegen. Desuden
veed man, at en Deel af de Romerske Keysere have meere hadet end elsket Folke¬
Mængden, hvilket Historierne om de mange store Forfølgelser klarlig nok vii¬
ser, hvor lidet de har agtet deres Underhavendes Liv og seet paa Statens san¬
de Velfært. Jkke desmindre fører dog disse Ægteskabers Modstandere sig
dette Exempel til Nytte.
Hr. von Justi i sin Afhandling om Ægteskaber, biefalder i sær dette de
Romeres Foretagende, og raader, man ey skulde tilstæde et Fruentimmer, der
var over 55 Aar og Mands=Person over 70 Aar at gifte sig, saafremt man
ville have Statens Nytte for Øyne (*), endog han selv tilstaaer at være et le¬
vende Vidne til en Kone i Vien der havde, i sit 66 Aar, avlet en stærk og
33. Menn mvir noch heu¬
(*) von Justi Abhandlung von denen Ehen istes Hauptstuek i
tiges Tages den einzigen Hauptzveck des Ehestandes und den Nutzen des Stats, der
ans der Bevolkerung entspringet, und den man hent zu Tage gar mohl einsieht, vor
Augen haben vollten: so sollten svir keiner Fran, die uber funf und funszig Jahre
Es ist als
alt ist, sie auch keinem siebenzigiahrigen Manne zu heirathen gestatten.
denn nicht die geringste Hoffnung vorhanden, dasz der Endtmeck des Ehestandes er¬
reichet verden kann.
