36
Jeg tilstaar vel, at unge Mennisker ere til Børne=Avlingen de beqvemme¬
ste, men hvor mange af dem seer man dog ikke i deres Ægteskaber at blive
ufrugtbare. Man tænker vel, naar de gamle blive hindrede at komme i Ægte¬
skab, og lutter unge Folk bleve gifte, man skulle kiende en mærkelig Forskiel;
men jeg frygter man ville giøre en feyl Regning. At skabe nogle Tusinde Men¬
nisker i sin Hierne lader sig vel indbilde, men at bringe dem virkelig frem og til
Fuldkommenhed, lader sig intet saa let giøre, som tænke.
Jeg troer sikkert, de Romere ikke havde ophævet det forhen omtalte For¬
buid, der som de havde fundet nogen besynderlig Fordeel derved, men mue¬
ligt de har erfaret større Skade end Gavn deraf; J hvorvel Hr. von Josri er
af andre Tanker: Han tilskriver de Romerske Christne Keyseres slette Jndsigt
i Republiqvens sande Velfært, som en Hoved=Aarsag dertil. Skiønt den
lange Tiid dette Forbud varede feyler ikke, at Erfarenheden har lært dem at
kiende enten det var skadelig eller gavnlig for Staten; Sluttelig er det, de¬
ikke har fundet sin Regning ved det, siden en Sag af saa stor Vigtighed, er
saa ringe bleven anseet, at den aldeles er bleven forkastet og gandske ophævet.
Ja ihvorvel man ey veed den egentlige Aarsag, kand der dog have været lige¬
saa vigtige Bevægelses Grunde, hvorfore det er bleven afskaffet, som da det
blev i Værksat. Har Christendommen været den fornemmeste Aarsag dertil,
er det ikke at tvivle paa, man jo haver indseet; hvor ubillig saadan et Forbud
har været; Hvor stridende det var imod Guds egen Anordning og Stiftelse;
Hvor ofte man ikke maatte handle imod den Kierlighed, man var sin Næste
skyldig: og give Anledning til megen Uorden og mange Besværinger.
Havde allene impotentes & ad omnem coitum naturalem plane inepti un¬
der dette de Romeres Forbud været indbefattet, havde det neppe bleven igien¬
kaldet, men at det strakte sig til Personer, der endnu var af den Alder og For¬
muenhed de kunde opfylde alle Ægteskabets Pligter, som hos Mennisket var
muelige, og af det kunde kræves, er uden Tvivl, som det allerubilligste
bleven anseet.
Hvad kunde vel agtes ubilligere, end betage Mennisker den allerædelste
Friehed; der ligesom Siælen i Legemet er Livet og Fornøyelsen i det menniske¬
lige Sælskab? En Friehed, der er ligesaa gammel, som det Menniskelige
Kiøn, og uophørlig strækker sig til alle, at de maa betiene sig af, i den Or¬
den, som Skaberen selv haver skienket og givet den, uden enten dertil at tvin¬
ges eller derfra at hindres.
Denne ædle Rettighed haver Mennisket ikke nogen anden end Gud at
