371
Hvad Opsætsighed ville man ikke erfare af voxne Børn imod deres gamle
Forældre, naar de vidste de vare komne til de Aar, de ikke maatte forandre dem
igien, ifald de enten allerede levede eller kom i eenlig Stand og besad nogen For¬
mue de kunde vente at arve? Ægtestanden synes at være det vigtigste og eeniste,
der kunde holde dem ligesom i Tømme og bevæge Børnene til at bevise Foræl¬
drene den Ærbødighed og Lydighed de ere dem pligtige, saa og ved kierlig
Omgang og Forestilling, at drage dem fra videre Tanke om Ægteskab, paa
det dem intet skulle fragaae af det Forældrene havde samlet: Blev det dem der¬
imod forbuden at gifte sig, maatte man vente en stor Deel Børn villedaglig chagri¬
nere sine Forældre at de deshastigere kunde faae Livet af dem og faae hvad de havde.
Hvor mange ville ikke hindres fra at komme til Velfært paa den anstæn¬
digste og det Menniskelige Kiøn sømmeligste Maade? Hvorved de ikke allene
selv kunde hielpes, men endog mange andre til dem. Hvor mange bleve ikke
berøvede det Haab, engang at komme i Friehed og faae noget for sig selv, at de
ikke altid skulle være Trælle og Slaver for andre.
De nødes i Ungdommen at tvinge den Tilbøyelighed de finde hos sig til
Ægtestanden, af Mangel paa Midler og Formue, og af Frygt for at styrtes
i den yderste Armod. Forsynet i tiltagende Alder aabner bedre Vey og be¬
qvemmere Leylighed for dem at deelagtiggiøres i denne ædle Friehed; Skulle
de deri hindres var imod Kierligheds Lov stridende, og den Pligt der paalig¬
ger os at befordre vor Næstes saavelsom vor egen Fuldkommenhed. Det var
at betage dem den Ræt, de havde, uden at give dem igien en ligesaa
god Ræt, som de ikke havde. Vil man formeene dem det ene, maae
man forhielpe dem til det andet: Burde man ikke da besørge dem gifte
i Ungdommen, naar de skulle miste den Ræt de blev ældre. Dette vil man
neppe forbinde sig til, siden det ville blive alt for vanskelig; og bruge den Skik,
som Herodotus (*) fortæller og roser hos de Babylonier, at de aarlig holdte en
offentlig Auction, paa alle Mandbare Jomfruer, og solgte de smukkeste til de
høystbydende: Capitalen som for disse indkom gav de dem, der ville tage de
grimme for den ringeste Medgift; Saadan Kiøbmandskab ville være os lidet
anstændig mindre finde nogens biefald. Hvad kand man da bedre giøre end
lade enhver i Friehed og Fred beholde sin Ræt.
Jeg frygter ellers, man ville høre mange Klagemaale og mange Besvæ¬
ringer over det, man tillod mange Unge at gifte sig som stedse bleve ufrugtbare;
Aaa¬
(*) Herod. Lib. I Cap. 36.
