76
belønnes: Er en u-ordentlig Børne=Avling Strafskyldig, er den tillige Last¬
værdig: Et lovlig Ægteskab derimod ulastelig; Hvad Ræt haver man da at
straffe eller bruge saa haard en Medhandling imod dem der intet forbryde sig
imod Statens Love; Burde ikke saadanne langt heller forhielpes til Borgerli¬
ge Rettigheder end miste nogen deraf? Skulle de der adlyde Loven straffes som
Lovens Overtrædere? det var den allerstørste Ubillighed, og aldrig nogen Ret¬
sindig kunde biefalde.
Vores Høylærde her Forfatter af det til Besvarelse fremsatte Problema:
Hvilke ere de uskyldigste og sikkerste Midler til at formindske
Tallet, af saadanne Ægteskaber som forud vides at
ville blive gandske ufrugtbare.
Er sandelig høylig at berømme for sin store Forsigtighed; Han vil ingen skal
fornærmes eller have Anledning til Klagemaal over en ubillig Medfart; Han
vil ikke gandske hindre men formindske og have noget der kunde ligne Hindring;
Han vil ingen Tvangs, men uskyldige Midler have: Kort sagt, han vil have
saadanne ingen skal besvære sig over, men dog kunde befordre Statens Gavn,
og det almindelige Beste: Jeg vil stræbe saavit mig mueligt er, at opfylde hans
Haab: Jeg vil søge et uskyldigt Middel i Ægteskabers skyldige Pligter.
Paaligger det Ægteskaber, som en Hovedpligt at avle Børn, er det og
saa deres Pligt at opføde og opdrage dem: Kand de ikke opfylde Hovedpligten,
ere de dog i Stand til at opfylde Neben=Pligten: Kand de ikke avle Børn,
kand de dog opføde Børn; de ere til begge lige høyt forbundne, og ikke meere
frietagne fra den ene end fra den anden. Kand de ikke formeere Tallet kand
de dog udrette meget til at conservere det.
Hvor mange fattige Ægteskaber see vi ikke iblant os, hvis eniste Rigdom
er et Huus fuldt af Børn, og næsten intet at underholde dem med; Forældrene
kand neppe tiene Føden til sig selv, end sige de skulle erhverve Føde og Klæde
til deres Børn, meget mindre noget til Hielp og Pleye for dem i Sygdom el¬
ler det der kunde anvendes til deres Lærdom, hvorved de kunde i Tiiden blive
baade sig selv og Staten gavnlige. Mange ved Bordet og intet paa Bordet
at stille deres Hunger med: Ach! ynkelig Syn for Forældre! Modet maae
falde og Hænderne siunke; al deres Flid og Arbeyde er utilstrækkelig.
Hvor mange Fattige og Faderløse see vi ikke ofte i den ynkeligste Tilstand?
Hvor mange Enker efterlades ikke i de allerfattigste Omstændigheder med en
Mængde Børn? Hvor mange Børn omkomme ikke i deres spæde Aar af Man¬
gel paa den fornødne Pleye Forældrene ikke for Fattigdoms Skyld kand give
