37
dem. Slet Leye, slet Pleye, lidet at æde, lidet til Klæde, intet Varme mod Vinte¬
rens Kulde, og intet til Lægedom i deres Sygdom, dræber mange i spæde Alder, ja
maaskee et langt større Antal mellem Aar og Dag end nogen kand forestille sig;
Disse komme Staten aldrig til nogen Nytte? Hvor mange ypperlige Hoveder
blive ikke i unge Aar forsømte og formedelst Fattigdom ey tilholdte at lære det,
hvorved de kunde tiene Staten til megen Nytte i Fremtiden? Her maatte maaskee
nogen bebreyde mig at tale Usandhed; De ville vel svare mig, vi have Opfo¬
strings Huuse, Vaysenhuuse, fattiges Skoler og andre Stiftelser, hvor de
unge pleyes og læres: Det er sandt; Men ere derfor alle disse tilstrækkelige nok
at nære og lære alle de fattige Børn, som hos os vare trængende dertil? Det
var at ønske men det er saare lidet imod den store Mængde der maa staae tilbage.
Her kand de ufrugtbare Ægteskaber giøre Staten den herligste Nytte.
Her kand de øve Ægteskabets Pligt. Her kand de beskjemme sine Fiender og
viise, de ere meere værd at ære og handthæve end vanære og foragte; Her ere
de rette Midler til Ægteskabers Fremme, de Nødlidendes Hielp og Folke¬
Mængdens Formeerelse. Her kand de giøre sig elsket af Gud og æret af Fol¬
ket, naar de vil efterkomme den Pligt deres Ægteskaber forbinder dem til og
de kand opfylde, nemlig, at være de Unges Fosterfædre og Mødre.
Hvad bedre Tieneste kunde Staten giøres, end at disse ufrugtbare Æg¬
teskaber ville antage sig en Deel af de fattige frugtbare Ægteskabers Børn,
som sine egne, til Lærdom og Underholdning, hvor ved de første ikke synderlig kunde
skades, men de sidstes alt for store Byrde paa saadan Maade temmelig lettes.
Vi ville derved finde Opfostrings=Huuse allevegne og et langt større
Antal at underholdes og opdrages, end de Kongelige og publiqve Stiftelser
kand imodtage. Vi kunde vente langt større Opmuntring til Ægtestanden
hos mange unge Mennisker, naar det, som de frygter meest for, at dem skulde
tilslaaes mange Børn, de da kunde have Haab til Hielp og Lettelse under en
trykkende Byrde. Man ville finde en langt større Kierlighed og mindre Af¬
skye for Børn og deres Opdragelse, naar det blev almindeligt, at alle Æg
teskaber, hvad eften de vare imellem Unge eller Gamle uden Forskiel,
naar de ikke selv havde Børn, skulle antage sig andre fattige Folkes
eller Fader= og Moderløse Børn, som sine egne. De Unge synes ikke
meere herfra at kunde frietages end de Gamle, thi Ægteskabets Pligter for¬
binder begge til et og det samme; og naar man hos de Unge, efter et par Aars
Ægteskab, ikke mærkede nogen Frugtbarheds Tegn, burde de ey længer for
denne Pligtes Øvelse være forskaanet, men giøre det imod Fremmedes Børn,
som de vare deres egne pligtige, fik de selv siden nogen, var det ey meer end
VIII. Deel.
