380
Dette vil, i mine Tanker, blive det uskyldigste og sikkerste Middel, baade at
fremme og hindre Ægteskaber, saavel som og at forebygge andet u ordentlig
Levnet: Man kunde tillige vente, at enhver heller ville opdrage sine egne end
fremmedes Børn, naar det |blev almindelig, et hvert Ægteskab skulle opføde
enten egne eller andres, ville de fleeste ey blive saa Børneskye som de ere, det den
daglige Erfarenhed ofte lærer, og som egentlig har været Grunden til mit For¬
Slag, nemlig: naar Mands=Person eller Fruentimmer vil gifte sig, enten med
Enke=Mand eller Enke, som har Børn, er intet almindeligere at høre dem
sige, end de havde nok Lyst til at have den eller den, men der er Børn, og er
det saare sielden, de træde ind i saadanne Ægteskaber, med mindre der enten er
Midler, andre Fordeele eller og de have andre pigtige bevægende Aarsager der¬
til. Hvad større Kiendetegn kand man have end saadant paa den Afskye, der er
hos mange til Børn? og hvad bedre Raad kunde man faae imod denne Sygdom.
En Regent, synes mig, sørgede deri viselig for sine Stater og langt meere kunde roses end
lastes, om han lod offentlig befale: Alle uft ugtbare Ægteskaber, hvad Stand og Vilkaar
de havde, stulle tage sig fremmedes Børn til Opdragelse i visse Aar.
Der ere vel dem der meene, at Kierligheds Gierninger ikke burde paalegges nogen Tvang,
men dette er noget der har Grund i Guds og den almindelige Kierligheds Lov, saa og i Æg¬
teskabers Pligter, som bør at opfyldes i alt det, der er mueligt. Den Gode lader sig desuden
ikke tvinge til det Godes Øvelse, han giør det altid med Lyst, han formindsker ikke, men for¬
meerer det, for at giøre sig des kiendeligere; Den alleene kand ansee det som en Tvang, der
setter Kierlighed til Side og glemmer sine Pligter.
Haver Landets Fader, ved sin milde og vise Forsorg, været den ypperste Forgiænger til
saa mange fattiges og Faderløses Opfostring, hvorudi han har havt siden adskillige Efterføl¬
gere, vil jeg haabe, kiære Landsmænd, som dette kunde angaae, du med Lyst og uden Tvang i
langt mindre Grad efterfølger saa god en Konges store Exempel, hvorved Gud kand æres, Kon¬
gen glædes, Landet gavnes, Faderløse forsørges, Fattige hielpes, Enker trøstes, dine Pligter
øves og du selv velsignes. Synes dig end lidet derved at skades, du haver en langt større Be¬
lønning hos Gud i vente, end du kand indsee, du hindres ikke i din hidindtil havde Friehed, men
alleene erindres om det du er pligtig at giøre, hvilket saa meget mindre kand fortrydes, som du
derved selv forhverver dig dine Medborgeres Ære og Høhagtelse, og for dine Velgierninger de
Unges bestandige Kierlighed og Taksigelse.
Jeg havde vel i Sinde at yttre mine Tanker om adskilligt, der maaskee kunde være nyttig
ved saadan Indretning at iagttage, men jeg vil overlade det til andres nøyere og skarpsindigere
Eftertanke, hvilke ere Folkes almindelige Tilstand i Staten bedre bekiendt end jeg; De veed
altsaa best, hvad til Statens Velfært at befordre i saa vigtig en Sag, kunde tienligst eragtes.
Jeg vil alleene lade mig nøye med at have erindret noget, som ved høyeres Eftertanke kand geraa¬
de til Guds Ære, mit Fædernelands Gavn og min trængende Næstes Nytte. Ønsker ikkun mit
enfoldige dog velmeente Raad maatte saavel optages, som det oprigtig af mig er given, uden Hen¬
sigt til egen Nytte. Hvorfore jeg og med Sandhed kand sige alleene at have tænkt
Non mihi, sed Patriæ.
og givet mine Tanker tilkiende.
4 A
