Lit. A.
Hvilke ere de uskyldigste og sikkerste Midler til
at forhindre de Ægteskaber, som man forud
seer, at ville blive ufrugtbare?
D¬
ette er det forelagde Spørsmaal, som jeg har foretaget mig at be¬
svare. Da man forlanger at vide Midler til at forhindre disse
Egteskaber, synes man allerede at være overbeviiste om, baade at
de ere alt for almindelige iblant os, og at de ere skadelige. Man
har kun nødig at være lidt kiendt paa Landet, for at blive overbe¬
viist om det første; og den Folkemangel de foraarsage i Staten, den Anled¬
ning de give til Horerie, til Mistanke og Uenighed imellem Ægtefolk, beviise til¬
strækkelig nok det sidste. Dens Aarsager, som gierne ere Lyst til Vinding paa
den ene og utidig Elskov paa den anden Side, kand heller ikke være ubekiendte.
Min Sag bliver kun at viise Midlerne herimod. Aarsagerne maae dog jeg
berøre saavelsom undertiden deres onde Følger, for saavidt det er et Middel imod
dem at Folk i Almindelighed bliver overbeviiste derom.
Der ere ufrugtbare Egteskaber til, som man ikke kand vide. En eller
anden skiult Naturens Feyl kand være Aarsag heri. Visse indfaldende Om¬
stædigheder for Exempel: Sygdom, lange Reyser og saa videre kand giøre at
visse Egteskaber blive enten gandske eller tildeels ufrugtbare. Jeg vil ikke tale
om at der kand være en forsætlig Ufrugtbarhed til; Men det er ikke saadanne
man vil vide Midler imod. Efter den nærværende Indretning gaaer det ikke
heller vel an at forhindre dem. Man vil kun forhindre dem, som man forud
seer at ville blive ufrugtbare. Saadanne bliver de, naar een af Ægtefolkene
eller begge formedelst en vis Naturens Mangel eller Feyl ere udygtige til Børne¬
Avl. Saadanne Egteskaber har Loven retteligen forbudt. Jeg har derfor
