385
standen. Mange arbeydsømme Hænder ere altid bedre end nogle faae Perso¬
ner, som leve mageligen paa deres Bekostning. Naar man kun søger, finder
man altid i de saa kaldte nedrige, men i sig selv nyttige Stænder, dem som
baade have Lyst til og fortiene at komme i en høyere eller mageligere, men Mængden
i Adel og Middelstanden skulde være stor, om de skulde see sig nødte til at for¬
nedre deres Stand, som man kalder det, for at arbeyde.
Dette har jeg fundet fornødent forud at erindre, for at viise, af hvad for
Grunde jeg slutter, og i hvilken Hensigt jeg skriver, naar jeg foreslaaer Midler
til at hindre de Egteskaber, som man forud seer af vilde blive ufrugtbare. Mid¬
lerne, siger desuden Jndbydelsen, skal være uskyldige, det er saadanne, at hver¬
ken Dyden eller Frieheden lider derved, de skal være sikre, saa at det, som
ved dem skal afværges, pirkelig bliver forhindret. Læserne maae dømme, om
de som jeg nu vil angive ere af det Slags
1) Meener jeg at et af de Midler, som man burde begynde med, for at
forhindre saadanne Egteskaber, som man &c. var noget nøyere og meere at viise
Folk Egteskabets Hoved=Øyemærke, at det var ilde, at indlade sig i Egteskab
med saa ulige Personer, da der fulgte saa meget Ondt deraf, og de selv derved
betog sig den søde Fornøyelse, at opføde og opdrage Børn til nyttige Borgere
i Staten. Love og Tvang ere her ikke nok, man maae viise deres Aarsag.
Skal et onde forhindres, skal noget godt udvirkeg, gjør man best i, først at over¬
beviise Folk om at det er deres Pligt, at det er nyttigt og at det modsatte er
dem selv og andre skadeligt. Det bliver da behageligt at giøre det man skal
giøre, naar man ikke anseer det for en Tvang, men nyttig Pligt; og naar man
finder sig, da bædre i at lade det være, som man ellers troede sig at være nødt
eller forbunden til.
Vil man forhindre ufrugtbare Egteskaber, synes mig og at man burde
giøre det samme. Folk maatte lære bedre at indsee den Sag. Dette kunde
viises saavel af Theologiske som Philosophiske og Politiske Grunde. Skulde
Skrifter herom ikke være tilladte, kunde man i de sædvanlige Brudevielser tale
noget meere om Egteskabets Øyemærke, deres Pligter som give sig i samme
Stand, saavel imellem dem selv indbyrdes, som i Henseende til deres Børn¬
Skulde ikke Brudevielser af dette Slags være til større Nytte, end de Lov¬
Taler og Lykønskninger, som man ellers sædvanligen faaer at høre ved saadanne
Leyligheder.
2.) Foruden Religionen og den borgerlige Dyd, er der og Æren hvorved
Menniskene kand bevæges. Man feyler, naar man tænker at Æren ikke har
VIII. Deel
