386
nogen Virkning hos dem, som man kalder gemeene Folk, og hvis Forøgelse
man meest burde befordre. Det er sandt, de holder det ikke for en Skam som
de Fornemme holde derfor, og de feyle ofte deri, at de ikke ansee det for nogen
Ære eller Skam, som i sig selv fortiener det, men det første er vilkaarligt, og
i det sidste feyle de Fornemme og, hvorpaa jeg vel ikke har nødig ak anføre Exem¬
pe, det er nok, og enhver, som har haft nogen Omgang med dem, maae, tilstaae,
at de kiende baade Ordet og Sagen af Ære og Skam. Man maae allene
indprente dem meere Ærekiærhed og viise dem, hvorfor nogle Gierninger i sig
selv ere skammelige, og andre fortiene Ære og Roes holdt de det for en Skam,
som de ikke giør, saavidt jeg veed, at leve i Egteskab uden Børn, er jeg vis
paa, at ingen indlod sig i de aabenbare ufrugtbare, de havde allene nødig at vide
og troe, at de i sig ikke vare saa meget anstændige eller sømmelige, man kunde
og, om saa synes, adskille de Mænd og Koner, som havde Børn ved et vist Æres¬
tegn fra de andre, man kunde give dem, som havde de fleeste, den øverste Rang
§. s. v. hvilken de igien skulle miste, naar de, efter at de vare over deres Børne¬
Aar, indlod sig i Egteskab med en meget yngere Person.
3) Hertil kunde man og legge Belønninger. Der er i Belønningen selv
en Ære, og ikke at faae den, er en Skam, naar den rettelig uddeeles. Romerne
gave dem visse Frieheder, som havde tre Børn, kunde man ikke give dem blant
os, som havde et vist Antal Børn, det samme, eller en vis Sum Penge af en
Casse hvortil de burde give noget aarligen, som ingen havde. Jeg seer herk in¬
gen Ubillighed; thi da man ikke bør forestille sig noget Egteskab uden Børn,
kunne og de, som ingen have, gierne anvende en Deel af det, som de skulde
bruge til deres egne Børns Opdragelse, til at opdrage andres med. Cassen vilde
vel snart blive udtømmet, naar deres Tal som skulde holde den ved lige, tog af;
Men man havde saa andre Midler til at spare dem, som havde Børn, fra
visse Udgifter, som andre havde. Et lidet afkortet i en Bondes=Skatter, for et
hvert Barn han havde levende, var alt nok til at forekomme et større Onde, som
er, at en Bonde=Karl heller tager en gammel Enke, som han kand faae en god
Gaard med, end hendes Datter, naar han skal afgive noget til sin Svigermo¬
der. Philip anfører i hans vergrosserten Stat nogle Steder i Tyskland, hvor
man paa adskillige Maader har søgt at holde Folk fra ufrugtbare Egteskaber,
men hvor saa sære Midler ikke før have været brugelige, kand man ikke heller
vel indføre dem; og Politiqven udfordrer, at man maae giøre Forskiæl paa saa¬
danne Egteskaber, som man for den ene Persons Skyld, forud seer at ville blive
ufrugtbare, og de andre. De sidste fortiene ikke den Skam, som de første.
