388
traae og Afskye, eller Lyst og Vemmelse, vilde og stadfæste Forbudets Retmæs¬
sighed, man tager ikke gierne en Gammel til Ægte, med sin gode Villie.
Saaledes meener jeg at Ægteskaber, som man forud seer at vilde blive
ufrugtbare, endskiønt de paa een af Siderne, kunde have blevet det, for en stor
Deel kunde forhindres, endskiønt de ved Forbudet ey gandske bleve afskaffede.
Folke=Manglen kunde herved tillige forekommes, endskiøndt de store Herre¬
Gaards Marke og Bønder=Gaardes Nedbrydelse altid vil blive Hoved=Aar¬
sagen til denne Mangel.
De Jndvendinger, som ere mig indfaldne herimod, ere af ingen Bety¬
denhed og kand letteligen besvares af det foregaaende; een eneste synes mig
at være af Vigtighed: Om en Bonde eller Haandverks=Mand siger, man
f. Ex. efterlod sig en Kone paa nogle og 40 Aar, med en Deel u-opfødte Børn,
skulde da saadan en Enke, som ikke vel alleene kunde foxestaae Arbeidet, gaae
fra Huus og Gaard, eller sin Næring, fordi hun var over hendes Børne¬
Aar; Dette var jo Uret, baade mod hende og Børnene? Jeg svarer
(1) Hun kunde tage en Mand, som nogenlunde var af hendes Alder,
men ingen gandske ung Karl. Heri fik hun at finde sig, og bie efter Leilighed,
da man gierne tilstaaer, at det paa sine Steder er rart at finde blandt Bøn¬
derne en ugift Mands=Person, som er over sine 30 Aar, det er dog bedre,
ikke at være gift, end at leve i et misfornøyet Ægteskab.
(2) Det er i de arbeidende Stænder ikke saa vanskeligt, at faae sine
Børn opfødte, de kand tilig begynde at fortiene Klæden og Føden.
3) En Haandverks=Mands Enke kand gierne holde Verkstedet ved
lige med Svenne, indtil een af Børnene blev saa store, at han kunde antage
sig det.
(4) Det er ikke alleene Gaardmænds men og Huusmænds Enker og
Jnderster, som i deres Alder gifte sig med unge Karle, disse exe ikke nødte
dertil.
(5) Der ere kun rare Exempler paa, at en Enke, som er over sine Børne¬
Aar, ikke haver saa store Børn, at de kand tage mod Gaarden. Og for
nogle faaes Skyld, bør intet efterlades, som er godt i Almindelighed. Haver
hun slet ingen Børn, kand hun mod en aarlig Afgift, overlade den til en af
hendes Slægt eller en anden, om hun ey vil sidde ugift, eller kand faae en
Mand af hendes Alder, det er derfore deres Pligt, som har med Bønder¬
Godsers Forvaltning at bestille, vel at see til, at Familien conserveres ved
