394
Tanker om sig selv, kiende sig ikke i Stand til at udrette det allermindste til
nogens, end sige til den almindelige Velfærd.
Og just fordi disse føle sig selv saa uformuende, tie de heller stille. Men
da de første ere daarlige, saa ere de andre ubetænksomme. Hvo i al Verden
har sagt eller udgivet den Lov: At ingen maa giøre sin Prøve, naar han ikke
fuldkommelig har Jndsigt i en Ting. Slaaer det feyl engang, saa bør vi jo
atter beflitte os paa, at giøre det bedre anden gang, og aldrig maa vi tillade
andres Domme, at anfegte os, at vi derved skulde blive lade.
Ney, andres Domme, naar de ere fældede af paalidelige Personer,
bør meget meere rette og opmuntre os, til at forbedre vor Kundskab i den
Deel vi have taget feyl. Saaledes bereder jeg mig forud, naar jeg vil for¬
søge at besvare eller opløse det ovenstaaende Problema. Men naar man vil
opløse det, da maa man først overveye: Hvad vi høyst og fornemmeligst tren¬
ger til? Hvilken Indretning der besynderligst ligger Magt paa til mange Men¬
niskers Velfærds Befordring? Kand vi udfinde det, og give en Mand, som
haver ingen Livs=Arvinger, Anslag til at testamentere sine Midler, til saadant
Brug, saa bliver Giveren Aarsag til manges Lyksalighed, og vi som har op¬
givet ham dette Anslag, har ogsaa naaet vort Ønske.
Kirker, Fattige=Huse og Enke=Huse, Hospitaler og Skoler, pleye de
Rige og Formuende testamentere noget til, førend de døe. En priisværdig
Gierning, alle disse trænge til Hielp, dog den ene meere end den anden.
Men jeg vover mig til at sige: At i hvor meget der end er bortgiven til Sko¬
lerne, her i Norge, saa er dog ingen af dem (naar jeg undtager den Mathe¬
matiske Skole i Christiania) saaledes bleven indrettet og funderet, at man i en
tilstrækkelig Meening, kunde sige: Den almindelige Velfærd befordres derved.
Endnu gaaer vor Ungdom u oplyste i Geometrie, Geographie, Fædrenelandets
Historie, og mange andre Ting, som paa andre Stæder læres i de publigue
Skoler, i Landets Sprog. Nogle reise bort til Hamborg, Amsterdam,
London og Dublin, og som de sige, alleeneste for at lære Kiøbmands Regning
til Gavns og det saa kaldet Jtalienske Bogholderie.
Andre maatte tænke om de Norske, at de vare saa dumme som Østers
og kunde hverken see eller høre noget til Gavns, førend de kom paa fremmede
Stæder, eller ligesom vi ikke kunde lære noget nyttigt under vor egen Clima.
Gandske faae ere da saa lykkelige i vore Danske Regne= og Skrive=Skoler,
at faae Smag paa de Mathematiske Videnskaber. Og det, som er det
verste, burdte jeg havde næynet først, nemlig: Naar een eller anden pa¬
