401
der han i Fortrydelse, eller og, da hans gamle Kone, har Midler nok, til at
underholde en Medhustrue, saa betragter han Sagen Physice, og synes ved en
skiden Lyst at erstatte det, som han mangler i sit Egteskab. Udfaldet herpaa,
bliver Synd, Forargelse og Ueenighed &c.
Og 2) om dette ikke skeer, saa ere en Deel gamle Qvinder dog alligevel
vanskelige at omgaaes med, for unge Mænd. En Smiil, et venligt Øyekast,
et uskyldigt Ord til en Fremmed, kand let bringe Jsabella i Harnisk med sin
Mand; Og da han ingen Fornøyelse finder Hiemme, maa han freqventere ad¬
skillige lystige Compagnier, for at fordrive Tiden, og da tviler ingen paa, at
han jo rigelig betaler Lauget, paa sin Kones Bekostning. Ulykken bliver
desto større!
For det gdie da Amasius, saa let er kommen til Midler, saa synes han
ikke at have behov, at tage sig sit Embede, sin Profession saa nøye an. Des¬
uden venter han ikke paa, at faae nogen Afkom som skal arve ham, saa vil
han nødig formeere Midlerne til sine Stifbørn eller andre. Betragter han sin
Jsabella, da seer han, at hun endnu er frisk og fyrig og tegner sig ikke til at ville
opløse Baandet saa hastig; Altsaa kand han forestille sig, at hun ligesaa vel
kand overleve ham som den forrige Mand.
Kort sagt: Naar Amasius tager en gammel Enke, saa bliver der et van¬
skeligt i det mindste et ufrugtbart Egteskab. Men hvor om alting er, saa skeer
dog tit og ofte saadanne Egteskaber, og dertil kand være adskillige deels nødven¬
dige, deels unødvendige Aarsager.
I.) Paa Landet tager en bedaget Pige eller Enke, gierne imod det Til¬
bud, at giftes med en ung Karl, og det ikke saa meget for sin egen Skyld, som
Fornødenhed udkræver en Tilsyns=Mand over hendes Gaard og Brug. Hun
holder for, det er bedre at tage en til Egte, end at lide paa fremmede Drenge,
som uden Hosbondens Tilsyn, vil ikke være meget paapasselige. En Bonde¬
Karl synes ogsaa at finde sin Reigning ved at tage den gamle Enke, naar han
med det samme kommer til Hosbonds Sæde, eller Bue og Bung, som de
kalde det. Han tænker, jeg har slebet nok hos andre, jeg vil og være min
egen, og endskiønt de begge kand være velaldrende, saa synes de at leve ligesaa
fornøyede som unge Mennesker. 2) Ere der mange gamle Enker, som har
Lyst at gifte sig, endskiønt hverken deres Omstændighed eller anden Fornøden¬
hed udkræver det; Men alleneste som de synes, en vis Sygdom I. I. Det
eneste hun kand give sin Elsker, er nogle Penge, han kand faae at rutte med,
hende og sig selv til liden Profit; Endskiønt nogle i denne Tilstand, kand opføre
VIII. Deel.
