404
hvor Aaemunden er tilstoppet. Men at dette er en Hoved=Aarsag, sees kien¬
delig der af, at bemeldte Byer i den Tiid de havde Havn, Vare, forsynede
med rige Kiøbmænd, da der nu neppe findes en god Kiøbmand i hver Bye,
ja hvor meget Seilads contribuerer til en Kiøbstæds Velgaaende, kand kien¬
delig sees i Hiørring og deslige Byer, som (saa gammel de end ere) dog aldrig
har været beboet af bemidlede Folk. Min Herres andet Spørsmaal er saale¬
des: Hvorledes kand der raades Boed paa, at Kiøbmænd kunde komme i
Stand i de smaae Kiøbstæder? Her svares: at ligesom ingen er Aarsag i en
Kiøbmands Ruin end han selv, saaledes kand og ingen bedre overbevise ham
om hans Gavn, for saa vidt hans egen Oeconomie angaaer, men da det ey kand
nægtes, at der jo iblant Kiøbmændene findes duelige Huusholdere, som med
al muelig Forsigtighed og Fornuft selv styre deres Handel, seer man at deri
maae endnu være en anden udvortes Hoved=Aarsag, nemlig, Kiøbmændenes
alt for store Mængde, thi hvorledes kand nu fire leve ved det som een har levet
af tilforn, og til at forekomme samme, burde enhver liden Kiøbstæd I.) an¬
sættes for et vis Tall Kiøbmænd, som der maatte boe, 2.) maatte ingen blive
Kiøbmand, med mindre han havde opnaaet en vis Alder, samt tillige, at han
enten ved Arv, Giftermaal, eller paa anden lovlig Maade havde forhvervet
sig saadan en Capital, at han kunde begynde at handle, uden at sette sig i alt
for stor Gield, og for al Ting fra Hoved=Kiøbmanden i en stor Kiøbstæd have
gode Attester om hans Duelighed og Skikkelighed. 3.) Naar en Kiøbmand hav¬
de spillet Banqverout, skulle der nøye eftersøges, om saadant var foraarsaget enten
ved hans Drukkenskab, Forsømmelse i sin Handel eller anden u=anstændig
Maade, og hvis saa befandtes, han da ey siden blev antaget til noget Em¬
bede eller Betiening; thi derved blev hemmet den almindelige Tænke=Maa¬
de; Naar vi har bedraget hver Mand, kand vi vel endda faae et Stykke
Leve=Brød og i det mindste blive Degn, end meere: saa Snart en Skræder,
Skoemager eller anden Borger (som i deres Metie kand være gode) faaer
meere end de kand æde engang, vil de strax være Kiøbmænd, alt i det
Haab, at dersom Kiøbmandskabet slaaer feyl, kand de igien gribe til deres
Haandverk, men hvor kiendelig disse feiler, sees daglig, og altsaa: dersom
dette saaledes var bragt i Orden, kunde og turde ingen med bare Hænder,
stolende paa Lykken, blive Kiøbmand, og følgelig ville Handelen, i mine
Tanker, florere blandt alle Kiøbmænd i en Bye, naar de alle havde gode
Vare og i sær førte tarvelig Huusholdning, hvilket man kunde vente hos saa¬
