408
at Exempler, og Efterladenhed i at undersøge Exemplernes Grund eller Ugrund,
almindelig har gjort det meeste; Spørger man, om Grunden og Aarsagen til
adskillige Skikke i den Lutherske Kirke, saasom, hvorfore den Afløsning man efter
foregaaende hierrelig Fortrydelse, og Afbedelse har faaet i Skriftestoelen for een
eller anden vis Synd, ikke maa ansees for gyldig, med mindre den lofte efter
Aar og Dags Forløb) offentlig bliver igientaget? hvorfore Trolovelser den
Byrde for Almuen holdes ved Magt? Hvorfore den fattige Almue ikke (uden i
Preusiske Lande) maa gifte sig i de Grader, Gud har tilladt? Og hvorfore
man skal helligholde Apostel=Dagene, da dog Gud selv har befalet os at Ar¬
beyde 6 Dage Ugentlig? See! Da faaer man i steden for overbeviisende Rai¬
sons, gemeenlig dette til Svar: at de ere Skikke som i gamle Tiider ere opkomne,
siden ved Love autoriserede, af Efterkommerne i gudelig Hensigt conserverede,
og som uden Anstød for Svagtroende ikke kand afskaffes.
Mine høye og skiøn¬
somme Læsere observerer behagelig at her ikkun tales om Theologiske, men ingen¬
lunde Politiske Grunde. Thi disse kand være der, endskiønt en Particulier ikke
seer dem. Spørger man en Sædlandsfar, hvorfore han ikke inddeeler sin Jord
saaledes, at den kunde hvile noget længere, give meere og reenere Korn, bedre
Græs, og han ikke have nødig at lukke Bæster, Kiør, Stude, Faaer, Lam,
Sviin, Giæs, ind i een og den samme Mark? Da bliver Svaret dette: at hans
Forfædre saaledes har brugt Jorden for ham, og at giøre nogen Forandring
derudi, var at vende op og need paa alt. Jeg erindrer mig for nogle Aar siden,
en Bonde som havde tvende voxne, men i Kundskaben om Gud aldeles van¬
kundige Sønner, denne da han efter mange foregaaende Paamindelser, endelig
med Alvorlighed af Herskabet og Sogne=Præsten blev tilholdt at lade bemelte sine
Sønner gaae i Skole, blev vred og svarede, at han og hans Forældre aldrig
havde lært at læse et Guds Ord, og vare endda komne vel igiennem Verden,
ligesaa kunde hans Børn, og saaledes gaar det i mange andre Tilfælle.
Er det nu i Anledning af det opgivne Problema tilladt videre at spørge,
hvorfore vore berømmelige Forfædre der have gjort saa mange ypperlige og
roesværdige Stiftelser, for Videnskaberne og de Nødlidende, ikke førend under
nærværende milde og allernaadigste Regiering ere faldne paa at komme Oeco¬
nomien og Flittigheden med noget til Hielp, da dog begge har den samme Re¬
lation til Staten, som Seiglene til Skibet, da kand vel heller ikke andet sva¬
res dertil: end at de just ikke have gjort sig nogen Tanker derom, fordi de in¬
gen Exempler havde derpaa, og derfore ladet sig nøye med at blive ved det
Gamle, og holde for, at de Forskrifter saa mange brave Formænd og Med¬
