416
feste Gaard, gaar det ligeledes, alt det Karlen har tient, gaar bort til Fæste,
Bryllup, med videre, saa har han intet til at fortsette sin Gaards Avling med,
hvor over endeel tager gamle Enker ved Stederne, derved bliver Folke=Man¬
gel, og Manden forfalder til Daarlighed; Mange af Middelstanden gaaer
det ikke bedre, at anskaffe fornøden Huus, Meubler og Domestiqver at holde,
koster anseeligt, Børns Opdragelse ligeledes, hvilket holder mange tilbage fra
at gifte sig, og saaledes henlever ugift, og ofte i syndig Levnet, hvilket alt for¬
volder Mangel paa Folk og mange Synder derved gaae i Svang; Jntet for¬
meenes derfor at være en bedre Gave, end at skienke Capitaler til Giftermaale,
til den ende foreslaaes.
1) Naar en skikkelig Haandverks=Karl havde tient tre Aar for¬
Svend, og giftede sig med en uberøgtet Pige af Borgerskabet, som
ey havde over 50 Rdlr til beste, skulde han nyde 50 Rdlr. Bryllups=Dagen, der¬
imod maatte Allernaadigst befales, at ingen, som gjorde sit Mesterstykke, burde
betale meere for at blive Mester, i hvad Navn nevnes kand, end 4 Rdlr til
Lauget og 4 Rdlr. for sit Borgerskab, saa havde han det øvrige til Haand¬
værkstøy og Meubler, og følgelig kunde begynde sit Haandverk uden Gield;
og naar saaledes hver Aar i en Bye paa denne Maade 3 a 4 nedsatte sig, kunde
med Tiiden ventes gode Haandverks=Mestere ligesom og Mængden vilde forvolde,
at den ene kappes med den anden, at giøre got Arbeyde og til billig Priis:
2) Bonden i steden for han nu giver Feste af en Gaard, hurde skienkes
Festen, og ey tillades at gifte sig med en Enke over sine Børne=Aar, man har
Exempel paa, at fornuftige Proprietairer, som har forundt en dygtig Karl en
Gaard uden Feste, har været bedre holden, end den, som har faaet en stor
Feste af en maadelig, Karl og efter et par Aars Forløb faaet Gaarden øde,
og derpaa siden maatte anvende dobbelt saa meget at faae Gaarden i Stand, end
Festen har importeret, følgelig burde Bonde=Karlen, der festede en Gaard,
hellere nyde en Doucenr til at sette sig i Stand med, end ved Festes Betaling at
fratage ham det, han kand settes i Stand med.
3.) De, som vilde anvende større Capitaler til Publici Nytte, kunde skienke
en skikkelig Capital til Officerer, Geistlige og Civile Betienteres Børns Gifter¬
maale, thi naar en ærlig uberøgtet Jomfrue kunde nyde en 5 a 600 Rdlr.
kunde hun altid vente en brav Mand til Beylere, hvilket og Salig Baron
Holberg meget viselig i sin Stiftelse har eftertænkt, dog var det høylig at ønske,
at Bryllups Bekostninger maatte indskrenkes saa meget mueligt, og at al Over¬
daadighed saa vel i Klædedragt som Tractemente maatte afskaffes, og reent
