41
Skal derfor Hoverie ophæves, Landet og det Almindelige til nogen Nytte
og Opkomst, da maa det gandske cessere. Dette kand ikke skee paa anden
Maade, end at Herregaards=Eyere skulle (om ikke gandske miste) saa dog ind¬
skrænkes udi det Dommium eller Herredømme, som de fra gamle Tider af,
formedelst Forfædrenes simplicite, Fattigdom og Tidernes Vanskelighed,
have forhvervet sig over Bondestanden; thi skal noget opmuntre Bondestan¬
den, da maae det være Friehed, som er det kraftigste Motiv til at opmuntre
Folk til Stræbsomhed og Arbeide, hver i sin Stand, ligesom Trældom og
Slaverie derimod er odieux for den Menniskelige Natur; dette har den Store
og Høysalige Konge, Kong Friderich den Fierde af Høylovlig Jhukommelse
Allernaadigst og Visest indseet og sigtet til, ved den Høypriselig Forordning af
21de Februarii 1702, som man kand see af Fortalen til Allerhøyst bemeldte
Forordning: men at Bondestanden, Tiid efter anden, alt meere og meere er igien
blevne lagte under Aaget og bunden til Godserne, har været af den Aarsag,
at da Proprietairernes Herredømme over Bønderne, i sær de, som indlade
sig ved Fæste paa deres Land=Godser, ikke aldeeles var ophævet, og det ud¬
fordrede Mandskab til Kongens og Landets Tieneste, blev æsket af Proprie¬
tairens, saa søgte den ene Proprietair ved List og Practiqver, at trække Mand¬
skabet ind til sig, fra Naboe=Godserne, saa at nogle Godser gandske bleve blotte
før Mandskab, hvorover indløb saa mange Klagemaale til Hans Kongelige
Majestæt des angaaende, at Hans Majestæt, Høysalig Kong Christian den
Siette, blev bevæget til at hæfte Bondestanden igien ved Allernaadigste
Forordninger af 4 Februarii 1733, Art. 18, 19 og 23, af 9de Decembr.
1735 1te Post og af ite Julii 1746 Art. 2den.
Altsaa bliver da Qvæstio, om Bondestanden kand komme i den lyksalige
Tilstand at erhverve sig deres Friehed, uden at fornærme Proprietairer eller
Jordegods=Eyerne? Jeg tænker at det kand lade sig giøre, og dersom jeg
tør aabne mine ringe Tanker videre derom, da kunde det, efter Formeening
skee paa denne Maade:
At vores Allernaadigste Souverain beskikkede visse fornuftige og i Land¬
Væsenet erfarne Mænd, 4re i hver Amt, som efter afleggende Eed om Re¬
delighed og Upartiskhed, skulle taxere hver Bondes Jorder af Agger, Eng,
Skov, samt Bygning og Besætning, hvilken deres Forretning de skriftlig
skulde forfatte og i Hans Majestæts Rente=Kammer eller Oeconomie=Collegio
indlevere, saa og til hver Proprietair imod Betaling deraf give Copie. Ved
denne Taxt kunde Commissairerne ikke vel rette sig efter Forordningen af 31
