426
Dennen. At der i Jylland maae være Mangel paa ugifte Bønder¬
Karle og Etablissement for dem, see vi tydelig nok af den Mængde Bønder¬
Piger, som heele Ladninger viis kommer herover; hvis de kunde faae Mænd
hiemme hos dem selv, gjorde de ventelig ikke disse Udtog, i saa stor Mængde.
Patrioten. Du seer selv, at der var meget at sige, angaaende disse
10 Articlers Forklaring og Jværksettelse; men hermed maa du, for nærvæ¬
rende, lade dig nøye, indtil jeg en anden gang, faaer beleyligere Tiid at ud¬
lade mig nøyere herom.
Bennen. Jeg har nu nogenledes fattet, hvorledes du meener at Folke¬
Formeerelsen kunde sættes i Stand, begriber ogsaa let, at dette først burde
at tænkes paa; Men da det synes, at du, u=agtet alle disse Hindringer, endog
ikke troer, at Folke=Manglen er saa stor, at man jo kunde undvære frem¬
mede Hvervinger, og at Recruteringen gandske vel kunde tages af vore egne
Lande, uden Hinder for Agerdyrkningen eller anden Slags Næring, saa
udbeder jeg mig herom dine Tanker, jeg vil haabe (saasom du indseer Frihe¬
dens Nytte) at din Plan og er, at det skeer paa en umodbydelig Maade, og
uden Tvang.
Patrioten. Der er kuns ade Veye at vælge. Enten maa det skee ved
en frie Hverving, eller ved Udskrivning, som hidtil er skeet ved Land=Mi¬
licens Holdelse. Den første Vey, nemlig ved en frie Hverving, under Vil¬
kaar af Douceur og Frihed i og efter Kongens Tieneste, synes at være den
letteste og korteste; Thi naar det var alle og enhver tilladt, som havde Lyst til
at tiene i den Militair=Etat, hvad enten de vare vaarnede eller frie, saa bleve
i det ringeste Vaarnede nok, som vilde have Lyst til at tiene under det Vilkaar,
mit Forslag tilbyder dem, at de derfor erholdt Friheden, efter at de havde ud¬
tient, og uden Tiltale kunde opholde sig i Kongens Lande og Riger, hvor de
fandt det for got.
Vennen. Jeg troer vel, at Friheden er for det Menniskelige Kiøn en
kostbar Herlighed og stor Drivefieder, men mon dette Middel skulde være af
saa stor Virkning, at derved skulle fremstille sig saa mange, som man behøver?
Patrioten. Vist nok fleere end man behøvede. Tænk lidet efter, hvad
aldrig ellers var skeet, vilde vist nok skee i vore Dage, da de Vaarnedes Vil¬
kaar er slettere end nogen Tiid tilforn. Thi vil ikke nu enhver være Herre¬
mand eller Proprietair? Ere derved Godserne ikke stegne dobbelt saa høyt i
Prisen, som tilforn? Skal Proprietairerne ikke have deres Renter af Pen¬
gene? Hvem skulde de faae dem af, uden af Bønderne? Hvad Under da,
