430
at Ladefogderne og Udriderne med deres Hielpere, altid staaer med Pidsken
over Bondens Hoved, at de ved allehaande Kunstgreb saa udsue disse Ar¬
mes Sveed og Blod, at de fleeste neppe beholde saa meget, som de kand skiule
og føde deres usle Legemer med. Hvad gjør man ikke, naar man seer Udveye
til at komme ud af sligt et Slaverie. Jeg er vis paa, at ey alleene de Ugifte,
men endog Boesiddende og Gifte vilde forlade Kone og Børn, Huus og
Hiem i Hobetal.
Dennen. Paa den Maade var jo dette Problema let opløst.
Patrioten. Jeg tvivler dog paa, at Knuden lader sig løse paa denne
Maade, thi man maae ikke gaae Hovedkulds til Værks, derved ruine¬
rede vi rigtig nok Proprietairerne, hviiket ey heller lader sig giøre, thi det
maaskee uden Hinder i Agerdyrkning og anden Slags Næring.
Vennen. Er det da bedre, at 1000 Bønder skal have Capsun paa,
eller at een Proprietair lidet indskrænkes?
Patrioten. Vi vil forsøge den anden Vey, hvorved i mine Tanker
ingen fornærmes, og hvorved ingen med Føye kand besværge sig, nemlig:
ved Udskrivningen. Udskrivningen er hidindtil brugelig ved Land=Mili¬
cens Udtagelse, saa at 60 Tønder Hartkorn, efter forhen brugelig Maade,
maa skaffe en Mand, og denne Vey holder jeg for den beste og beqvemmeste,
dog saaledes, at de Feyl afskaffes, som derved paa mange Steder foregaaer,
og som jager vor beste Mandkiøn ud af Landet, og i sær fra Jylland til
fremmede Lande, saa at man kand gierne antage, naar en Tiid af 10 Aar
balanceres, at der gaaer 200 Mand, om ikke meere aarlig ud, dog mærk!
alt af Proprietairernes Godser.
Vennen. Det er en ubodelig Skade for Landet, men hvorfor alleene
af Proprietairernes Gods og ikke af Strøe=Gods?
Patrioten. Det skal jeg sige dig: Den modbydelige og egennyttige
Tvangsmaade, som bruges af Ridefogderne ved Udskrivning er Aarsag
dertil. Hvad de ikke udtager til Soldat, truer de dermed. Har en Bonde
lidet meere, end han kand spise op paa eengang, og har en Mand een eller
fleere Sønner, da trues de med at gaae Soldat Aar efter andet, du for¬
staaer vel, at sligt sigter til et Offer, somme Tider til Herremanden eller
hans Frue, og somme Tider til Ridefogden selv eller hans Kiæreste. Disse
idelige Plukkerier tilligemed deres haarde Medfart, indskyder dem vist nok Tan¬
ker om at blive forløst, lykkes det dem nu, at de kand snige sig bort til Hol¬
steen eller andensteds, saa er heele Verden, og i sær Holland og Engelland,
