431
dem et Paradis, hvorfra de aldrig ønske at komme tilbage, og drev end Kiær¬
lighed til Fædrenelandet dem, tør de dog ikke komme for Hosbondens Tilta¬
lelse for Undvigelsen, hvorpaa vi have desværre bedrøvelige Exempler nok.
Vennen. Du maae vel selv have været Ridefoged, siden du veed
saa got beskeed.
Patrioten. Ney! hertil havde jeg for stoer Menniske=Kiærlighed. Vel
er jeg en Bonde=Søn, men ikke af de ulyksalige Trællers, om hvilke jeg ikke
kand tale uden Rørelse. Min Fader havde Frihed og Eiendom, og kunde
derfor ogsaa efterlade sine Børn 2000 Rdlr. i Arv, hvorved den yngste uden at
trykkes ved Fæste, beholdt endog desuden Gaarden. Vare alle Bønder saa¬
ledes farne og Bondestanden overalt paa den Fod, skulde man ey allene finde
meere, men og taprere Folk, og større Velstand i Landet, Huuse og Gaarde
høldtes i Stand og Landet blev overalt bedre cultiveret, Folke=Formeeringen
og Landets Forbedring, kom da af sig selv. Men dette er ikke Udskrivningen
vedkommende Ting. Udskrivningen paa Strøegodserne derimod, skeer
paa en meere menniskelig og uimodbydelig Maade, og dertil sigter jeg.
6ove Tønder Hartkorn udgiør, efter forrige Indretning, et Læg, og der¬
Naar nu
over sættes en Lægsmand, hvilken Lægget selv udvelger sig.
en Soldat, i stæden for den, der haver udtient sin Tiid, skal udvel¬
ges og anskaffes, da udsøger Lægsmanden, som nøye kiender alle sine
unge Folk, en Tienstdygtig Karl, accorderer med ham, og ligesom hverver
ham, dog med hans gode Villie, og herpaa fattes det Lægsmanden aldrig, men
han har meget meere Vallet, saasom der findes villige nok, i det saadan en
Aarl nyder aarlig noget vis derfor af Lægget, ved denne fornuftige og
utvungne Hverving, kand enhver Bonde beholde sine Sønner Hiemme hos
sig, i god Sikkerhed, da der aldrig feyler paa Liebhavere og frievillige.
Vennen. Kunde dette Forhold, allevegne sættes til et Model for Ud¬
skrivningen, havde ingen Aarsag at beklage sig, og Kongen og Landet var
bedre tient med slige frievillige, hvorpaa man kunde forlade sig, at de ikke
allene ey løbe bort; men at de og vilde fægte tapper og mandig.
Patrioten. Dette maa aldeles sættes til Grund, og Kongen, som ikke
vil see sine Undersaatter umenniskelig behandlet, maa ved høyeste Unaade an¬
befale sligt, saasom vi see dette paa alle=Strøegodserne at være mueligt.
Dette forudsat, vil jeg forelegge dig hele Planen.
I.) Paa det Proprietairen og Landmanden ikke med Føye skal have
Aarsag at beklage sig over Afgang paa Folk, saa vil vi lade det
blive ved det gamle, og lade Landmilicen blive bestaaende paa den
