444
vedet. Man bruger den Holstenske Bygnings Maade, og bygger Coloni¬
sternes Huse ligesaadanne som de andre Bønderhuse, undtagen at de ere min¬
dre, men alle af Grundmuur. Foran er en stor Port, som gaaer ind til
Loen, paa begge Sider ere Baaser eller Faarestalle, og Qvæget æder af Loe¬
gulvet eller Dælerne; ved Enden af Loen, er Arnestedet med en Buehvelving
uden Skorsteen, og bag i Huset ere tvende Stuer. Saadant et Huus er
42 Fod langt og 43 Fod bredt. Oven over Løen, Staldene og Stuerne lig¬
ger Høet og Kornet. De fleste Huse ere tækkede med Rør, og faa af dem
med Straa. Røgen bliver i Huset og conserverer Taget og Træverket, og
tørrer Foederet, naar det kommer halv vaadt i Huus, som ofte skeer i denne
Regn=fulde Egn. Qvæget gider ogsaa meget gierne æde af det røgede Foeder.
Naar Hosbonden seer igiennem et lidet Vindue i Stuedøren, saa har han
strax alt sit Qvæg og sine Folk for Øyen. Denne Bygnings Maade hover
mig, omendskiønt jeg ikke selv er født der, og nu befalder den ogsaa Coloni¬
sterne, endskiønt de strax i det første Aar opholdte sig derover, førend de lær¬
te at kiende sammes Nytte. Jeg har ogsaa selv allerunderdanigst udbedet
mig en Plads paa Mosen i Colonien Friderichsholm, og allernaadigst erhol¬
det samme med alle Colonisternes Bevilgninger, undtagen Reyse= og Dag¬
Penge, for øyensynlig at vise Colonisterne den rette Omgang med Mose og
Lyng=Jordens Dyrkning, ved Spade, Jld og Sand, og den derpaa fulgte
store Frugtbarhed, og for at opmuntre dem til Efterfølgelse, og jeg bygger
mig ligesaadant et Holsteensk Huus, som de øvrige Colonisters Huse ere,
undtagen noget længer og bredere, saa at jeg er ret selv indtagen af den Hol¬
steenske nyttige Facon af Bønder=Huse. J Holsteen selv ere endnu ingen Co¬
lonister; men vi har først begyndt Norden for Eyderen, eller Norden for
Rendsborg i Hertugdømmet Slesvig, og har gaaet frem imod Norden,
men Bygnings Maaden er dog eens i begge Hertugdømmerne Holsteen og
Slesvig, og kaldes den Holsteenske Bygnings Maade. J Hertugdømmet
Slesvig fik Colonisterne ikke deres Villie; her maatte enhver boe paa sin egen
Jord, og de indseer nu ogsaa allerede den store Nytte deraf, i Henseende til
Jldsvaade, som kunde paakomme, at de ikke har saa langt at kiøre deres
Giødning og Korn, og at de bestandig kand have Opsigt over deres Jord,
som de kand oversee igiennem Vinduerne. Her har vi aldeles ikke havt no¬
gen Vandmangel, men har før været plagede af formeget Vand, hvilket har
kostet noget anseeligt, at faae afgravet. Da det paa nogle Steder var no¬
get langt til Flensborg, nemlig a til 9 Mile, og der tildeels paa nogle Ste¬
