450¬
Jndfødte (men ikke en eeneste Høytydske) saa ere ogsaa 36 andre indfødte Fa¬
miler eller Landets Børn uden Dagpenge antagne og blevne satte i de vacante
Pladse. Der melder sig saa mange, at man ikke er forlegen, for at faae Va¬
rancerne besatte, og Tilløbet bliver bestandig større, efterat de seer, at det
gaaer an, at man kand got leve og boe der, og de forlanger ingen Dagpenge.
Naar man først har faaet og afmaalet Hede=Jorden, (men den maae man lige¬
som tage med Staal Handsker, thi ingen vil miste noget af den kiære Hede, og
heller ikke dyrke den; ja de tænker endog virkelig, at det er deres private
Eiendom) og der er blevet et lidet Huus opbygget, saa vil det aldrig fattes for
Bebøere, eller komme til at staae ledigt; Løber der en bort, eller bliver casse¬
ret, saa findes der strax igien 10 Sollicitanter, som allerede længe har luret
efter en Vacance, saa at man ret har Val og kand søge ud. Jeg mener ellers,
at ikke ret mange flere nu løber bort, og at der ogsaa skulde blive faa flere at
cassere, thi de, som vi nu har tilbage, ere ret artige, lydige og flittige Folk;
de har altid, men i sær i afvigte Aar, arbeydet saaledes, som de tænkte til, at
blive der ævig. Cassation er nu den største Straf; derfor ere de overmaade bange,
i sær da de seer, hvorledes de Jndfødte ikkun lurer efter deres Pladse, opmun¬
trer dem til at løbe bort, og siden selv antager deres Pladse, og det uden Dag¬
penge. Tilforn truede de os med, at ville reyse bort, naar man talede dem
til, men nu er det gandske omvendt og forandret, naar de ikke ere flittige, saa
truer vi dem med Afsked, og Cassation er, som sagt, den største Straf for
dem. Siden den Tid at der er bleven sat flere Jnspectores, og de har atter
igien i hver Colonie en Ladefoget under sig, saa har Sagen faaet en gandske
anden Anseelse og Orden. Der er i forrige Sommer allene bleven meere ar¬
heydet, end i de to Aar forhen. Det maae man tilstaae, at de Høytydske,
som ere skikkelige Folk, ere tillige med deres Koner xet udvalgte Bønder, hele
Agerdyrkere og Huusholdere; deres Huus og Tøy er saa reenligt, deres Ha¬
ver saa smukt i Stand, og deres Agerjord arbeydet saa fiin som Meel.
De holder deres Qvæg meget net; de strigler endogsaa Køerne og Stu¬
dene, og giver dem flittigt Salt, og noget at purgere efter; de siger, at det
er meget sundt for dem, de, som har Evne dertil, strøer Salt i deres Høe¬
Stakker og Hekke, naar de fører det ind; Samme smelter, naar Høet spe¬
der, gjør det grønt, velsmagende og sundt, i sær, som de siger, naar der
skulde findes giftige Jnsecter, eller mange af deres Æg deriblant. Deres
Koner ere meget flittige om Sommeren i deres Haver og ved deres Bleeg, og
om Vinteren ved Spinderokken og Væven. De holder meget gierne deres
