451
Børn i Skole, og lader dem lære at læse og skrive. De rette Agerdyrkere
iblant dem førstaaer, foruden Avlingen, af de sædvanlige Mark= og Have¬
Frugter, Rug, Boghvede &c. Cartofler, Hirse, Tyrkisk=Hvede, Vikker,
Humle &c. og ogsaa at avle Saffran, Annis, Skiersødt, Tobak, Farve¬
Urter, &c. og enhver af dem er en halv Urtegaardsmand. De ere allesam¬
men meget for Haver, og derpaa har vi stor Mangel.
Geest=Bonden avler i alle sine Dage ikke andet, end Rug og Boghvede,
græsser og føder sit Qvæg paa Heden og Overdrevene, graver og sælger
Tørv, og meyer sine Græsmarker og Enge, naar han har nogle, og troer
derhos fuldt og fast, at der kand intet andet voxe, ellers vilde deres Forfædre
for længe siden have plantet det, saa det var kommen til dem. J at hugge
Træer og fælde dem, ere de store Mestere, men hverken forstaaer eller har Lyst
til, at plante et eneste. For saa vidt er det meget got, at der ved de frem¬
mede Folk, som hist og her bliver adspredte i Landet, og paa hvilke alles Øyne
ere henvendte, bliver dog antændt et bedre oeconomisk Lys. Jntet uden Exempler
ere i Stand til, at opmuntre Bonden til at giøre Forsøg; Ord, Skrifter,
Formaninger og Forordninger kand altsammen intet udrette hos ham; og
det er ligesaadant beskaffent med den Høytydske Bonde; hvad han ikke har seet
i sit Fæderneland, det troer han ikke heller, for Ex. at der af Mosejord kand
blive god Jord, og at det vaade Land kand ved Afgravning og Grøftning
blive got, frugtbart, og meget bedre Land, end den øvrige sandige Geest er.
Der skal vel ingen troe, hvad jeg nu i tre Aar har udstaaet med dem, an¬
gaaende denne Artikel. Man maatte tvinge dem til, at giøre Graver og op¬
kaste Grøfter; jeg gjørde det først paa mit Stykke til Mønster for dem; da
de nu i 2 Aar efter hinanden, hos mig og hos sig selv, har seet de skiønne Frug¬
ter deraf, saa troer de det først nu, og legger sig efter at grave og grøfte af.
Derudi ere nu Landets Jndfødte bedre, naar de ere komne fra saadant
et Sted, hvor sligt Arbeyde er i Moden. Derimod er ingen Sandbund saa
slet, at Colonisten tænker jo dog at kunde avle sit Brød derpaa; thi hans Ho¬
vedsag, som er Cartoflerne, voxer i al Jordbund, og allerhelst i Sand. De
Høytydske Colonister ere meget sparsommelige og gode Huusholdere, det seer
man iblant andet ikkun af denne Omstændighed:= De smaa Børn løber hele
Dagen ud paa Heden, omkring paa Fæedrifterne og paa Landeveyene, og
samler s v tørre Koekaser og Hesteskarn op med Hænderne, og bærer det sani¬
men i smaa Hobe; derpaa kommer Moderen, og bærer det hiem paa Hove¬
det i en Kurv efter deres Sædvane, og kommer det i Møydyngen, eller der¬
