3
Priis ogsaa Himmelen for frydefulde Dage,
Som Du i Efterhøst i Fred har lagt tilbage.
Din Konges Fasters Dag. Til Hendes Liv beed Aar;
Thi Hendes Troe og Bøn som Muur om Landet staaer.
En liden Friderich, den største Konges Navne,
Som mange Slægter vil ved tilig Viisdom gavne,
Hans Dag til megen Fryd Dig ogsaa bleven er.
Tak Gud, for Du i Fred har slige Fester her.
Beed got for Kongens Huus; thi Du ved det opbygges.
Freds=Tempels Hiørne=Steen hos Dig skal ikke rygges,
Saa længe Friderich er saa omhyggelig,
At hvad der føder Skrek skal være langt fra Dig.
En ond Nødvendighed Han bort fra Dig har taget.
Han for Din Ziir og Lyst heri har Omsorg draget;
Thi derved svekkes ey Retfærdighedens Arm,
Endskiønt Misdæderne ey døer udi din Barm.
See Søe=Kastellerne i deres Hok indhales.
Ved sligt Din lange Fred jo tydelig afmales.
See Handels=Skibene indløber i Din Havn,
Og bringer Vahre hid til Nødtørft, Lyst og Gavn.
Du har til denne Dag ey noget Gode savnet.
Du Dine Printzer har i Vinter=Dragt omfavnet.
Du Dine Muser seer, at smile i Dit Skiød,
Og tale om den Held, ved Luther til os flød.
Maae Du en liden Frugt af Krigens Onde kiende,
Og tælle mere ud for mindre Vinter=Brænde?
O det ey nævnes bør. Betænk, hvor fryser de,
Som ligge maae i Telt, naar det er Frost og Snee.
Nu vil vi følges ad ind i det Tydske Rige.
Naar vi gaaer derud fra, saa skal Du sikkert sige:
Ney, der er alt for fælt. Men her er got at boe.
Gud være ævig Lov for vi har Fred og Roe.
