4
Tydskland.
Hør, hvor forskrekkelig og fæl en Kanonade!
See, Jlden kan for Røg sig ey tilsyne lade.
Man har paa Bomberne og Kuglerne ey Tal.
Hvi skeer saa stor Allarm? Det Colberg gielde skal.
Paa Reden spilles op fra Svensk og Russisk Side
En Torden=fuld Musik. Vil Colberg dette lide?
Ney. Den opstemmer strax i samme Toner med:
Saa fælt, at Himlen selv forbavses maae derved.
Jld=Kugler flyver om blant Husene i Staden.
Graad, Hylen, Angest=Raab omcingler Folk paa Gaden.
Der faldt den enes Been; hist fløy den andens Arm.
Kors! Forestillingen deraf kan giøre varm.
Hvor har det da gaaet dem, som midt i Jlden vare,
Naar vi kan gyse ved, at tænke paa slig Fare?
Den tappre Commandant Hr. Heiden viste sig
At være uforsagt i denne fæle Krig.
Han grove Dødens Bud til Fienderne udsendte.
Man Vredens Virkninger paa Flodens Takkel kiendte.
En Deel af samme sank; en Deel fra ham undveeg,
Og kunde længer ey udholde saadan Leeg.
Det endtes. Kom og følg til andre Tydsklands Egne;
See Krigens Lue der snart brænder allevegne.
Her sees Cosakkerne at streife Landet om;
Hist en Calmukkisk Flok giør hver Mands Lomme Tom.
Her kommer Bønderne med Bøsser, Forke, Stager,
Og Franske Tropper bort fra Aurichs Marker jager.
Hist kommer en Armee, som høyst forlegen er,
At faae til Vinteren et mageligt Qvarteer.
De fleste Stæder nu brandskattet har saa længe,
At Bisperne endog maae blive Pant for Penge.
