4
J Bremen giøres snart hvert Huus til Lazeret;
Thi hvad er vel saa got, at Krigen sparer det?
Hvor stor Bedrøvelse er blant de Tydske Muser?
Man Fader løse Børn ey næsten længer huser.
Til Wolfenbuttel gak; nu har de Franske den;
Men de har mere havt og mistet det igien.
De Brunsvig vilde og med Stormer=Haand indtaget;
Men det med rene Ord dem gandske blev afslaget.
Den tappre Friderich af Brunsvig jog dem bort:
Saa de ey mere Ondt ved denne Stad fik giort.
Langt lykkeligere de Østerriger vare,
At faae et Schweidnig ind i den opstilte Snare.
En slig Historie er aldrig forhen hørt,
At Mars med Fæstninger i Ring har saadant kiørt.
Ey løsnet en Kanon; en Fæstning dog indtagen!
Her Commandanten har lagt Tapperhed for Dagen.
Hr. Zastrow viste sig ved denne Leylighed,
At han en Elsker er af hele Been og Fred.
Ved Overgivelsen han gandske syg blev funden;
Men man bør ikke troe, at Skrek har været Grunden.
Dog blev han snart saa frisk, han kunde reyse ud
Og lade vie sig til hans udkaarne Brud.
Man seer et Konge=Brev til denne Herre skrevet,
Hvoraf man skulde troe, han havde efterlevet
Sin Pligt, som Officier, og ey paaført sig Skam,
Da Østerrigerne tog Fæstningen fra ham.
Men læs en Efterskrift; der seer du Hoved=Læren:
Alting forloret er, men dog endnu ey Æren.
Sligt Frantz den Første skrev hans Moder til den Dag,
Da han ved Pavia fik ikke vundet Slag.
Om hans Samvittighed for nogen Ting er bange;
Saa maae han allerhelst sig stedse ønske Fange;
