12
At de ey oftere vil tage Deel deri:
Saa Bonden sig nu selv fra Blodgang maae befrie.
Hvor gaaer det Colberg nu? Ja, det maae Himlen vide.
Man paa Aviserne desverre ey kand lide.
Saa meget er dog vist, at Floden borte er;
Men Grev Romangov staaer endnu med Russen der.
Den Wiirtembergske Printz dog dennem slaaer tilbage,
Saa ofte de med Storm vil denne Stad indtage.
Men saadan Tapperhed man meget sielden fandt,
Som man erfarer hos den kiekke Commandant.
Thi da den arme Bye paa mange Steder brændte,
Det hele Borgerskab Gesandter til ham sendte:
At det langt bedre var, han Staden overgav,
End at berede den til sin og deres Grav.
Han Kaarden viste dem: Saa længe den ey brænder,
Skal ingen Brand formaae at binde disse Hænder."
Af dette Helte=Svar er meget fatteligt,
At han, som Commandant, vil passe paa sin Pligt.
Coslin fik Preusserne. Den Lykke var kun liden.
Men dersom Himlen vil, den større blir med Tiden.
Dog Russerne igien fra dem tog Treptov bort:
Saa her af Lykken kun blev Mageskifte gjort.
Man Omgang snart i Krig, som Kiøbmænds Handel, finder.
Snart taber Parterne, og snart igien de vinder.
Hvad Krigen æder op, man kan sig slutte til,
Jfald man fra Bayreuth en Regning læse vil.
Men det forgieves er, Beregninger at giøre,
Før den Tid falder ind, at Krigen maae ophøre.
Om denne spaaer enhver, og de i Augsborg med,
Hvor man har Anstalt gjort at handle om en Fred.
Her Haandverks=Folkene har Sveden sat paa Rente;
Thi Ordet stedse gik: Gesandten er i Vente.
