13
Og Engellænderne maae prise Lykken stor
At Kongen gaaer til Giest hos Londons Lord=Major.
Ey noget Tractement saa kosteligt har været.
Ey nogen Steeg saa stor, som den, da blev fortæret (*).
Om man paa Giesterne vil vide noget Tal,
Man af Karreterne sig dertil slutte skal (**).
Sverrig.
Herfra beretter man, at Kronens Orlogs=Skibe,
Der, som er forhen meldt, fik Colberg bragt i Knibe,
Har sluppet hiem igien, og ingen Skade faaet.
En Lykke, som de sig maaskee ey havde spaaet.
Postrytteren, som blev af Røvere anfaldet,
Man ey saa lykkelig i Tidender har kaldet.
Vel slap han hiem igien; men Skindet var ey heelt,
Og Røverne hans Sek indbyrdes havde deelt.
Spanien.
Her Jesuiterne den Dristighed tør vove,
Med en uværdig Bøn at komme frem til Hove,
At nemlig ingen Mund om dennem maatte knye
Som paa den Franske Jord ey Ondskab kunde skye.
Men Kongen svarede:Om Laster, mine Fædre!
Skal ikke spredes ud; saa veed jeg intet bedre,
End at de ey begaaes." Derpaa han fra dem gik.
Hvo priser nok det Svar, de her af Kongen fik.
Portugal.
Man Malagrida her med Skiel paa Baalet kaster.
Han var den største Nar iblant Enthusiaster.
Tænk, hvor ublue han var; han afslog reent al Trøst
Og sagde, at Guds Søn ham havde selv afløst.
Han sig forundrede, man vilde ham henrette.
Hans Brødres Endeligt man kan endnu ey giette.
Men findes det ved dem, som fundet blev ved ham,
Undgaaer de ventelig ey heller Verdens Skam.
(*) Oxestegen paa det Kongelige Taffel veyede 250 Pund.
(1*) Vognenes Antal var 1500.
