1.
To Skibe Glædskabs Bud til China frem skal bære,
At Freden er endnu vor Konges høye Ære.
Ja Handelsfloder skal, som Fredens stumme Tolk,
Udsendes aarligen til allehaande Folk.
Nævn nu et bedre Land, end Dannemark, paa Jorden,
Hvor Bud og Lydighed gaaer frem i beste Orden.
Guds Spisekammer vel saa stort som Verden er;
Men hvo kan ikke see, hans Forraad findes her.
Stands, Tanke, i dit Løb, og see ved Aarets Ende,
Om du blant Danske bør en misfornøyet kiende.
Hver saae sit Foraars Haab af Høstens Frugt opfyldt,
Og Ødselheden selv fik fuldt op uforskyldt.
Ved Vinter=Rygte om saa grødefuld en Sommer
Endog Familier fra Rhin til Norden kommer,
Hvor de af villig Jord vil lokke frugtbar Sæd,
Som meer forøge skal vort Lands Lyksalighed.
Afdøde Helte her oprettes Æreminder.
Cort Adlaers Liv ved Kunst du Marmor=ævigt finder.
Blev det fortæret før af Stadens Jldebrand,
Da sees det nu igien i prægtigere Stand.
Søe=Helte her i Fred indlegger Æres=Seyer.
Monarken deres Værd paa Viisdoms Vegtskaal veyer.
Beviset ligger der, hvor du en Schindel seer,
Og Flensborg staaer som Chef. Jeg vil ey nævne fleer.
Norge.
En Anders Amundsen af Tønsberg her bør nævnes.
J vor Hukommelse en Plads til ham bør lævnes.
Han døde ---- Er det rart? --- Ja, vil du vide naar?
Udi sit hundrede og end halvsiette Aar.
