28
Blye=Saaller tiene skal som Køel for Fødderne,
Paa det Soldaten kan gaae frem des stivere.
Man nogle gange har gjort lykkelige Prøver.
En heel Batallion han nu i Kunsten øver;
Og baade Keyseren samt Keyserinden vil
Med første selv ansee saa rart et Skuespil.
J Hirschfeld spiller man en gandske anden Scene.
De Franske tager der de prægtigste Liigstene,
Som de i Stykker slaaer, og bruger Stumperne
Til Bagerovnenes des før Opmurelse.
Stifts=Kirken sammesteds er til en Steenhob bleven;
Og Mad=Leveringen er skeet saa overdreven,
At baade Borgere og Bønder lider Nød,
Og inden Døre nu har knap det tørre Brød.
Den
tanske Ludvigs Haand dog sine Folk ey skaaner,
Naar de til Armes Bøn sit Øre ikke laaner.
Det vidner Cambefort, som kaldt til Regnskab blev,
For al den Haardheds Magt, han i Ostfriesland drev.
Kom han da til Paris? Det lod han vist nok blive.
Hollænderne ham nu Beskyttelse maae give.
Men hvad Beskyttelse skal vel Westphalen faae,
Som alt sit Korn og Foer til Lipstadt bringe maae?
Den dyre Tid sig her vil vist indfinde lade;
Thi mange Munde giør jo altid tomme Fade.
J Thuringen er snart ey heller meer at faae.
De Franske kiøber op det sidste Korn og Straae,
Vel giøre Bønderne et Snit ved dette Bytte;
Men hvad kan Pengene den sultne Mave nytte?
Hvor intet er til Kiøbs, giør Penge ingen Rig;
Og rigest Mand i Fred tidt fattigst er i Krig.
Naar en Fouqvet, en Fink, og flere Generaler,
Om Krigens Virkninger med dig i Eenrum taler
Da lyder Fængslerne af traurigt Gienskralds=Raab:
Saa du forskrekkes maae i Fredens største Haab.
Mænd, som en halv Armee før commanderet haver,
Nu paa Kastellerne forvares skal som Slaver.
Er dette ikke fælt at forestille sig?
Men det langt fælere endda gaaer til i Krig.
