26
Vi holdt Hans Fødselsfest høytidelig saaledes,
Som Morgenrødens Pragt af Følelsen tilbedes.
Rørt Hierte i hvert Bryst steeg op i Ønskers Raab
Til alle Sieles Siel for dette Nordens Haab.
Vi saae Lovises Dag næst Hans, og bleve glade.
Vi for de dyre Liv om Varighed kun bade.
Og da til Himmelen vor Bøn for Dennem gik,
J milde Tankers Maal vi nævnte Friderich.
Troe ey, Hans høye Siel fra Byrder er befriet,
Skiønt Han et Øy=blik kan mønstre Stutteriet.
Ney Scepter=Byrden er hos Kongens Majestet
Hvor Han befinder sig; thi begge ere eet.
Vor Juliane sig meer Tidsfordriv kan give,
Og ved Nærværelse vor Skueplads oplive.
Man begge Prinzerne ved sammes Aabning saae;
Og af Printzesserne den stundom Lys kan faae.
Men Kongens Hierte maae Regierings Sorg fornøye.
Hans Omhue gaaer endog til Tolden at forhøye
Paa de Barattes Baand, som pleyer føres ind
Thi paa Fabriqver her man legger trolig Vind.
Til stort Beviis herpaa den Staal=Fabrik jo bliver,
Som trende Deichmaner ved Eidsfos Jernverk driver,
Der ved Forordning er paa slige Fødder sat,
At Staalet virkes vil til Sølv og gylden Skat.
Ja her kan Flittighed sig store Penge samle;
Og Rige glemmer ey at giøre Got, som Gamle,
En Mette Rhode (*) har ved sit Exempel viist,
At Gavmildhed blant os har ey sin Kraft forliist.
Nær havde jeg forglemt, at melde Dig, min Læser!
At om Du ey vil gaae: saa er her Portochaiser.
For otte Skilling Du velbaaren blive kan.
Kiøb saadan Herlighed, ifald den staaer Dig an
Tydskland.
Her Tidens kolde Mund et Ord til Kiemper taler,
Og dem, som Mennesker, at søge Læ befaler.
(*) Hun var en Bændeviinsbrænder=Enke, og testamenterede 1200 Rdlr. til Tri¬
n tatis Kirke. Desuden har en Brændeviins=Brænder, navnlig Waad,
giot anseelig Don ition i sit Testamente.
