27
Strax Generalerne udsøger sig Qvarteer,
Og paa en aaben Mark ey gider fryse meer.
Al Blods Udgydelse en liden Stund opsettes.
Stilstand, Foreninger, og smaa Forlig oprettes.
Den store Skueplads tillukkes af dens Trop.
Den lille derimod sit Forheng hidser op.
Hiin skrekkelige Sværm, som Trods i Spydet viser,
Den varme Kakkelovn nu som en Afgud priser.
Fra Breslau stiger op i Skyerne en Røg
Af Vinter=Offeret til Martis Aften=Spøg.
De Preussers Jupiter har vildet sig forvandle
Og lidt, som Philosoph, med Frue Euterpe (*) handle.
Af Krigen mattet ud han nu i Stilhed vil
Oplives ved Musik og Sæders Skuespil.
Dog sørger han derhos for sine troe Soldater,
Og lader dagligen i Breslau slaae Ducater.
Skatkammeret for ham endnu ey tømmet er;
Det Stor=Sultanen seer af hans Foræringer.
Ey Warkotsch eller Schmidt ham her tør Uroe giøre.
Lad dem i frygtsom Siel sin Bøddel med sig føre.
J største Lystighed den dem vil giøre Nag;
Thi den er aldrig glad, som har saa fæl en Sag.
En bedre Glædes Grund har Obrist Heyden fundet,
Og midt i Colbergs Tab sin Konges Naade vundet.
Dens Glæde derimod, som stial Printz Henrichs Ring
Vil neppe findes frie for Helveds Siele=Sting.
Krud=Tyven, Cissersen, hvis Skiendsel Mastricht maler,
Veed nu, hvad Ævighed for Tyverie betaler.
De Franske lærer og den falske Eremit,
Som er opbragt til Coln, Spionernes Profit.
Naar hele Tydskland nu fra Krigens Byrde hviler,
Til kierligt Favnetag de Polske Printzer iler.
Printz Albrecht og Kaver først efter nogle Aar
Det broderlige Kys i Unteriviebach faaer.
Ved samme Leylighed de Fyrsten maae besøge
J Schwartzburg=Rudolstadt, og Hoffets Fryd forøge.
Man alle Damerne i Høytids=Dragten seer,
Og under Bacchi Telt Bellonæ Pidsk beleer.
(*) En af de ni Muser. Tilegnes i sær Musik og Videnskaberne i Alminde¬
lighed.
