32
Det gaaer vel neppe an; thi de har aldrig brugt
Mod største Overvold Krigs=Ave eller Tugt.
Tyrkiet.
Sultanen glæder sig i Haabet, snart at favne
En nyefød Printz, som han har hidtil maattet savne.
Slaaer dette Haab ham Feyl: saa maae han trøste sig
At førend han er død blir ey om Kronen Krig.
Desuden hans Serail er fuldt af Sultaninder,
Hvoraf en Deel sig nu frugtsommelige finder.
Fra en af dem maaskee en Printz han vente tør.
Hvis ikke, lad dem slaaes om Arven naar han døer.
Vil det imidlertid for hannem sig gelinge,
At han Rebellerne kan i Ægypten tvinge,
Og Pesten længer ey mod ham vil før Krig;
Saa er han uden Printz endda heel lykkelig.
Fabel.
(Der Deutsche Æsop.)
En Vagtel havde sig en Aftenstund angrebet,
e Og høyt udskraalede sin stolte Aftensang.
Da den en Times Tid og længer havde pebet,
Og selv fornøyet sig ved egne Toners Klang:
En Drossel ogsaa lod sin sagte Stemme høre,
Og Verden frydefuld sit Aften-Offer bød;
Men dette skurrede udi vor Vagtels Øre,
Som alle Fugles Sang, foruden sin, forskiød.
Den sagde: Drossel! tie, og dølg din hæse Stemme;
Du mine Regler ey smukt tage vil i Agt.
Hvert Øre tydelig kan høre og fornemme,
Du ey til nogen Sang har Gaver eller Magt.
Jeg synger, som jeg kan, vor Drossel herpaa siger:
Du skurrer ofte selv, naar du i Tonen stiger.
Enhver med rette giør, hvad hans Natur tillader,
Og skriver allerbest udi sin egen Stiil.
Tidt Regler nytter ey saa meget som de skader.
Snegl bliver aldrig Hiort; Æsop er ey Virgil.
Uarerfiagtinatilatnadng i Eekt aaarder kang aftresfte c ortate tagtortaern
