35
Fra Østerrigerne han der tog to Kanoner,
Og til Krigsfanger fik omtrent en Snees Personer.
Men Preusserne dog ey vandt dette uden Tab.
At faae og give Hug er Krigens Egenskab.
Læs kun de Tidender, som man fra Saxen skriver,
Der Østerrigerne en Seyers Ære bliver.
Dog, hvad de denne gang af Fangne vundet fik,
Det mangen gang forhen for dem i Løbet gik.
Det Mecklenborgske Land endnu i Aar maae finde
Et Saar, som lader sig saa hastigt ey forbinde.
Tænk, tyve Tønder Guld det yde skal i Aar,
Og mueligt dog ey Roe for flere Paaleg faaer.
See Eichsfelds Taare an. Beklag den støre Plage,
Som dette arme Land saa kummerfuldt maae drage.
Tre Tønder Guld for det en liden Sum ey er,
Hvor ingen noget har i sine Leddiker.
Men det, som Dreøden, dog med Tiden kan oplives,
Naar det en naadig Fred af Gud til Fremtarv gives.
See denne arme Stad sig reyser af sit Gruus,
Ved det, Chur=Printzen her vil lidet holde Huus.
Hvor mangen nedtrykt Hals opreyser nu sit Hoved,
Ved det, en Stilstand dem tre Maaneder er loved
J Bober=Flodens Egn, og ved den Tidende,
At tvende Magter snart tør blive enige.
Jmellem Russernes og Preussers tappre Hære
Skal Fiendtlighederne nu ikke meere være.
Jmellem Preusserne og Svensken og i Aar
Er sluttet et Fordrag, som Demmn kun angaaer.
Men disse Tidender kan fyde af den Kilde,
At man helst nævner det, man snarest ønske vilde.
Dog, da Freds=Rygtet sig udbreder meer og meer.
Saa torde Fredens Stund for nogle være nær.
Hvad ellers vise Folk i Krigen kan udrette,
Professor Darjes har i Lyset vildet sette.
Hans Rosenskole er et Verk, som giør ham stor,
Hvor midt i haardest Krig hans Viisdoms Ære groer
Frankerig.
Spitzbuber findes nok, desverre, alievegne;
Men fleest beretter man dog fra de Franske Egne.
