42
Vor Fader for sit Folk bær Omsorg uden Ende¬
Den strekker sig endog til syge Tømmer=Svende.
Nye Forholds=Regler Han de friske Svende gav;
Og det er nyt Beviis paa Kongens Sindelav.
En general Pardon for alle Deserteurer,
Som Døds Misgierninger i deres Skildt ey fører,
Er og et Vidnesbyrd om ædelt Konge-Mod,
Og at Hans Omhue er for Landet høy og god.
Vil nogen deraf spaae, at Krigen er i Gierde,
Og styrke Spaadommen ved de nye slebne Sværde,
Som det saa kaldede Frie=Corps har om sig spendt,
Da er den Grund uvis, hvis Maal er ubekiendt.
En hellig Tavshed maae hos Kongens Raad berømmes,
At lutter Gisninger af Almuen kun dømmes.
Styk=Knegte, Skaffere og tusind Kitteler
Endnu beviser ey at Krigen er os nær.
Lad kun Gaardskarlene om deres Presning snakke:
Der staaer dog ingen Hær endnu paa Valbye=Bakke.
Lad Pøbel spørge frit: hvad sigter saadant til?
At nogen tvinges skal Monarken ikke vil.
Sandt. Tvungen Tieneste giør oftest liden Nytte;
Men naar vor Friderich vil Sit og Vort beskytte:
Saa maae det skee ved Folk, og den fortiener Skam,
Som da med Liv og Blod ey villig tiener Ham.
Bør Lediggængere, som driver om paa Gaden,
Og giør det hele Aar ey noget got i Staden,
Vel nu gaae Ram forbi? Ney de maae gribes først;
Thi deres Rettighed til Kitteler er størst.
Hvor røres Hierterne, naar Øynene beskuer
De Fæstninger til Søes, for hvilke Havet gruer.
At see dem takles til, og lastes med sit Skyt,
Tillokker Almuen at vente Krigens Nyt.
To gange Tolv af Rang! desuden Tolv Fregatter!
Nysgierrighed har talt; men ingen Hensigt fatter.
Nok fire Tusind Mand fra Norge komme skal!
Mon Krigen ey er vis af slige krigske Tal?
At slige Rustninger for Lyst anrettes skulde,
Derom man uden Tvivl vel tvivle maae tilfulde.
Men at det sigter til vor Freds Forstyrrelse,
Det er just ikke klart endnu af Tiderne.
