48
Jtalien.
Her ærgrer Paven sig, for nogle Polske Munke
Af Peders Varetægt herefter ey vil prunke,
Men den har takket af, og gaaet til Grækerne.
Han vist tillaver dem en stor Bandsettelse.
Man ellers har fra Rom, at Kirkens høye Fader
Har ingen Dag forsømt, at gaae paa Masquerader.
Og omendskiønt en Deel fik Tragi=Comisk=Død,
Var dog Forlystelsen hans gamle Adam sød.
Fabel.
Gaasen og Ulven.
(o. Hagedarn)
Vi Gies har fordum frelst Roms Capitolium:
Saa snaddrede en Gaas; blot dette kan bevise,
At man for tappert Mod maae Gaase=Flokken prise.
Ja, en Ulvinde har opammet Romulum,
Udtudede en Ulv ved Bredden i det samme:
Saa mild Medlidenhed er just hos Ulves Stamme.
Sandt, sagde Gaasen, du har Ret;
Gies ere modige, og Ulve ere milde.
Men det ey sees af Mennesket,
Som er for vores Ære ilde.
En Rov=Fugl lod sig see. Strax Gaasen frygtsom kiekker,
Og Hals og Been forvildet strekker.
Men Ulven gaaer, og faaer et Barn at see;
Han griber, æder det, som umedlidende.
Hvor mange roser sig af Dyd og gode Gaver,
Som de ey fik til Arv, og ey forhvervet haver.
Katesfærgtuæskflaamnatetig e æget agtatdaær dang atresfte Canuterugtunttæren.
