54
Man hører midlertid Te Deum lystig klinge,
For Monkton Martinique har kundet undertvinge.
Det Tab for Frankerig opmuntrer Engelland:
Saa meget Blod vil til at slukke Krigens Brand,
Et Jrlandsk Oprør her er nys bekiendtgiort blevet,
Hvori Oprørerne stor Grovhed har bedrevet.
De hvide Drenge de sig selv navngivet har,
Og en til deres Chef af dem alt udvalgt var.
Man har nu nogle fat, som sig vil rene giøre,
At de har allermindst tænkt, Folket at oprøre,
Men kun allene søgt i al Eenfoldighed,
Paa Levnetsmidlerne at faae sat Prisen ned.
Man ellers Veddemaal paa denne Tid anstiller,
Og mange tusind Pund bort i et Luftspil spiller.
Er Engellænderne da saa letsindige?
O, hør først hvilken Kunst, en Springer lader see.
Den letteste Person og hurtigste tillige,
Men største Vovehals, er nu i dette Rige.
At flyve en halv Miil (*) han sig har budet til,
Og sex Minuter han til sligt kun have vil.
Han af Naturen ey, som Fugle, haver Vinger,
Men sig ved Kunstens Kraft et Par tilveyebringer.
Naar han dem binder fast og Hale dertil faaer;
Tænk da, med hvilken Fart han giennem Luften gaaer
Man skulde ikke troe, at Rygtet heri lyver.
Og gaaer det lykkeligt for denne lette Flyver,
At han fra Brides Taarn kan naae til Hyde=Park:
Saa flyver han maaskee herhid til Dannemark.
Sverrig.
Til Svenske Hierters Lyst, til GUds og Hoffets Ære,
Kronprintz n offentlig er hørt sin Trees Lære,
Og derom aflagt har en god Bekiendelse,
Hvorpaa han første gang nød Herrens Nadvere.
Hvor har det glade Syn Gemytterne oplivet,
Da Troskabs Hyldings=Eed han Stænderne har givet.
Men hvor har derimod von Løvens Spørsmaal sat
En Skrek i alle dem, som øder Sverrigs Skat.
Han spurgte: hvortil man de Summer har opbaaret,
Som Riget har betalt til Kronens Tarv om Aaret?
(*) To Engelske Mile.
