J Snarregaden her en Bryggergaard antændtes;
Men GUd afværgede, at den ey reent afbrændtes.
J Jylland i Rugaard slaaer grusom Torden ned,
Men Skade ey har gjort, saavidt man derom veed.
Et to Aars gammelt Barn her i St. Peders Stræde,
Fra trede Stokverk faldt, og friskt endnu kan græde.
Det er kun faa Beviis paa de Velgierninger,
Som vi paa Himlens Gunst mod os bestandig seer.
To Land=Cadetter gik i Havet sig at bade,
Men maatte deres Liv ved denne Prøve lade.
Det Element for dem ey heller passer sig;
Thi de ey mod Neptun har lært at føre Krig.
Et Ord jeg maae endnu, min Læser! dig berette;
Jeg for mit sidste Blad er raget i en Trette. (*
Men hver, som upartisk vil læse hvad jeg skrev,
Maae sige, at mit Blad uret angrebet blev.
Jeg med Anmerkningen min Mening har forklaret,
Og altsaa kunde man den Møye gierne sparet,
At melde offentlig, det er urigtigt sagt,
Som om Post Tidenden til Norge er frembragt.
Norge.
Fra Christiania tre Dødsfald os berettes,
Som blant merkværdige bør virkelig indsettes;
En døde, som han sad og spiste, i en Hast,
Fordi et Stykke Kiød ham sad i Halsen fast.
En anden frisk og sund om Aftenen sig lagde,
Men Verden en got Nat i Søvne ævig sagde.
Et fem Aars Pige=Barn sin Moders Flaske fandt,
Og drak sig deraf død, til Brændeviin uvant.
En Kirke afbrændt er, samt Skibtved Præstes Lader.
Det Kirke=Eyerens og Præstens Casse skader.
Træ=Kirker, som derhos tidt ere tierede,
Bør ikke have Sted for nær Jld=Stæderne.
Tydskland.
Her seer det bundtet ud. De store krigske Hære
Kan ikke rolige paa nogen Stæder være.
(*) See Begyndelsen af de saa kaldede Kiøbenhavnske Tidender Num. 52.
63
