61
Naar en bevæger sig, den anden er i Frygt.
Soldaten ingen Nat faaer Roe at sove trygt.
Man daglig væbnet Magt seer hist og her marschere,
Og de gaaer dristigst frem, som overlegne ere.
J Kiel vil Czaaren nu besolde sligt et Tal,
Som ret Hans Majestet og Høyhed vise skal. (*)
Mod Jesuiterne i Tydskland nu og strides.
Den Orden ingensteds nu næsten mere lides.
Fra Østerrige de skal alle drives bort,
Om Reformation blant dem ey bliver gjort.
Man Russer derimod i Tieneste antager,
Uagtet de nu Sværd mod Østerrige drager.
Man fire Jøder og i Cleve nylig tog
J anden Tieneste, for de en Lord bedrog.
Smaa Korps af Magterne sig flink i Slagsmaal øver,
Og næsten dagligdags hverandres Styrke prøver.
Ved dem kan Sagerne ey bedre Udfald faae,
Skiønt mange derved dog i Græsset bide maae.
Den Russiske Armee sig strax paa Marschen giver,
Naar den til Schlesien at gaae beordret bliver.
En Deel af samme Hær de Allierede
Med første venter og at faae til Tieneste.
Hvad Skade Markerne og Jordens Grøde tager,
Naar slige krigske Folk frem og tilbage drager,
Derom er Tidenden saa tidt bedrøvelig,
At man ey større Ynk kan forestille sig.
Til Romer=Maaneder endnu man Anstalt føyer.
En Udgift, som kun faa af Fyrsterne fornøyer.
Ja Preussens Friderich har givet dennem Val:
Hvo dem betale vil, hans Fiende være skal.
En Vaabenstilstand er udi de flestes Munde,
Som Preussen vel maaskee med Saxen giøre kunde;
Men om han samme giør, det er en anden Sag,
Og er i Tidenden uvis til denne Dag.
Men at Printz Ferdinand den Franske Hær har slaget,
Og nogle Tusinde af dem til Fanger taget,
Den Sag er gandske vis. Spørg Grevenstein kun ad.
Den fiir og tyvende var ey Franzosen glad.
(*) 7 Jnfanterie= og 6 Cavallerie=Regimenter.
