74
Holdt! raabte Himlens Gud. Hvo skialv ey ved den Stemme?
Lad Sværdet denne Gang i Skeden blive hiemme.
Strax droge Russerne fra deres Leyer bort,
Og Gud har midt blant os et stort Miriakel gjort.
Ey Fiender nævntes de. Som Venner de bortdroge;
Og vi Guds Magtes Arm til Eftertanke toge.
Raadskammeret hos Gud har ingen Nøgel til.
En Bølge længer frem ey bruser, end han vil.
Nedknæl, o Danske Folk, og dyrk den Gud dog gierne,
Som dig endnu i Fred har givet Korn og Kierne.
Befael ham efterdags, som hidindtil, din Sag,
Og stræb, at leve ham til Priis og Velbehag.
Mød glad din Friderich, nu Han fra Holsteen kommer,
Hvor Gud Ham viste sig, som en retfærdig Dommer;
Og hvor alt Folket Ham høyst mild og naadig fandt,
Hvorom du spørge kan en Meklenborgsk Gesandt.
De Deputerede, som Hamborg til Ham sendte,
Hans Naades høye Glands forundringsværdig kiendte.
Du samme Vidnesbyrd af Lubecks Mænd vil faae.
Ja Bremerne Ham og som en Guds Engel saae.
Mød Ham paa Friderichsberg med Offer=fulde Hænder,
Hvor du Hans høye Siel i dobbelt Udtryk kiender.
See, hvor Han kierligen velsigner Printzerne,
Før Kiøbenhavn en Nat faaer Hans Nærværelse.
Følg Ham til Fredensborg, hvor hele Hoffets Glæde
Ved Landets Faders Vel paa nye vil fæste Sæde:
Der styrer Han i Fred sit Land til varig Fred.
Der Gud Ham har en Fest, en Fredens Fest bered.
Jgiennem mørkest Sky vi skimter Glimt af Solen,
Og kiende kan den Haand, som styrter Magt af Stolen.
Det er den Almagts Haand, som stedse med os var;
Og nu besynderlig sig aabenbaret har.
Vi saae til troet Gevær af Borgerne at gribes.
Vi saae med Seyers Haab paa Floden Folk indskibes.
Vi Søe=Castellerne saae stolt til Seyls at gaae
Med aabne Porte der, hvor Dødens Budskab laae.
Men dette saae vi ey, som Gud os nylig viste,
At ey en Slagen Mand vor Konge skulde miste.
