7¬
Opirr ey Gud, o Folk! med et uskiønsomt Sind.
Viis dig taknemmelig. Leg paa Forbedring Vind.
Han, til at straffe dig, kan Fiender let opvekke,
Om du Rapsakisk Haand mod Himlen tør udstrekke.
Men om i Ydmyghed og Troe du bliver ved:
Har du Forjettelse nu faaet om ævig Fred.
See, første Frugt deraf din Handel jo indhøster.
Hør dog, hvor vennehuldt vor Friderich os trøster:
Hvert Skib, som forhen laae beslaget til Transport,
Kan ubehindret nu sin Reyse sette fort.
Gaaer, glade Skippere! og Got for Kongen beder.
Forkynder Himlens Gunst mod os paa andre Steder.
Fortsetter Handelen i roligt Farevand,
Og fører Tønder Guld i Fred til dette Land.
Udraaber for enhver, at Landets milde Fader
Brød=Forraads=Kammeret i Dannemark oplader.
Af Rug og Havre maae igien Udførsel skee
Saavel af egne Folk, som og af Fremmede.
Anseer det, som det er, en liflig Frugt af Freden,
Og lader eders Jid fra nu beviidne Glæden.
Nedlegger Skiønsomhed i Skiul i Blokkene,
Som aabenbares Gud i Bøn af Fattige.
En Chinafahrer strax med eder vil istemme:
Det Danske Fredens Folk bør ævig ey forglemme
Saa mange gode Ting, som det af HErren faaer.
Dets Hierter holde bør Freds=Jubel=Fest i Aar.
Et Grønland, Orlogsskib, sees kneysende paa Reden
At tage billig Deel i vores Fryd for Freden.
Den Fred, som ey var brudt, men var sit Maal saa nær,
At den kun ved en Gud blev ubeskaaren her.
Vi har fra Gothaabs Cap og Porto Pray erfaret,
At Gud, som os i Fred til denne Tid har sparet,
Har Handelskibene for dette Aar ført did,
Og heri heldiggiør vor lykkelige Tid.
Forgieves paa Guds Arm det Danske Folk ey stoler.
Derom skal synges tidt ved vore høye Skoler.
Nu er vor Friderich den største Helt i Fred.
Gid det til ævig Tid, maae siges om hans Sæd.
