82
Din Søemagt, Friderich! enhver for mægtig skatter,
Naar Orlogs Skibene ledsages af Fregatter.
Havfruen, Hvide Ørn, Vildmanden, Christjansborg,
Hialp alle fire til at dempe frygtsom Sorg
Det samme Langeland og Falster trolig giorde.
Søeridderen sig og i Spillet vise torde.
Den Huggert Femeren ey heller bange var,
Til ventet Feyde Tid sit Skib at giøre klar.
Det nævnte Tal var nok mod fiendtlig Magt at sette.
Vi saae dem Ankerne i Julii Maaned lette.
De skare kneysende igiennem Bølgerne.
Neptunus krøb i Skiul, da han dem fik at see.
Et stakket Krydsende i Øster=Havets Bølger
Med største Seyers Haab de givne Ordre følger.
Og da det store Raab fra Overherren kom,
Vor Flode til sit Hiem med Freden vendte om
Da hørtes Glædskabs Lyd i Skyerne at skingre.
Da rørtes Strængene med Lyst af Norske Fingre.
Da Stadens Borgerskab afløstes fra sin Vagt,
Og Floden i sin Hok blev efterhaanden lagt.
Monarken nu ey meer sin Mængde Rug behøver,
Men strax mod Fattige en Miskundhed udøver.
Hans Proviantgaard er oplukt for Trængende,
Som der faaer Rug til Kiøbs saa billigt det kan skee.
6¬
Han Korns Udførsel før ey Dannemark indrømmer,
Før samme Naade er bered hans Fyrstendømmer.
Det er for Skipperne en vigtig Glædes Sag,
Endskiønt man Skibene paa nye taer i Beslag.
At føre Tropper hiem, hver Skipper maae fornøye,
Som Landets Velfærd har fornuftig nok for Øye.
En nye Tids Regning staaer udi vor gyldne Tid,
Fra den Tid Baron Korff som nye Gesandt kom hid.
Hvo kan afvilde ret den Grund, vi har til Glæde?
Seer Virkningen af Fred paa gamle Kongers Sæde.
Hvor prunker Lethraborg, som Staten skienket har
Ved lyksomt Giftermaal det elskeligste Par.
(*) Efter Kongl. befaling blev af Proviantgaardens Rug=Forraad udsolgt 834
Tønder til Fattige for 2 Rdlr. Tønden. De fattigse kunde faae i Skieppe¬
viis, men ingen over 2 Tønder.
