83
Den brave Reventlau glad med sin Holstein leve!
Har da end Staten tabt en værdig tapper Greve
Ved Laurivigs snare Død, hvis Afsked Lybeck saae:
Skal vi dog fleer igien ved slige Fester faae.
Vi har et frigiort Haab til lykkeligste Tider.
Vi seer, hvor Landets Haab som kiekkest Rytter rider.
Vi føler kielen Fryd at ligge derudi,
Man først skrev offentlig: Han reed til Sorgenfrie.
Monarken, Landets Liv, forlader Sommer=Sædet,
Og mellemstunder vil sit Kiøbenhavn see glædet.
To gange saae vi Ham i denne Maaned her,
Hvis Aasyn idelig som en Guds Engels er.
Han søger faderlig det Onde at afskaffe,
Og nu med større Straf Slotstyvene vil straffe.
Ja, Fader! straf kun dem, som stiele tør fra Dig.
Man bør af Kongers Skat sig ey at giøre rig.
Udyden Du et Knek allene ikke giver,
Men Du til flittig Dyd hver Undersaat opliver.
Du om Toldvæsenet en nye Forordning gav,
Hvori enhver kan see Dit milde Sindelav.
Hvor got! at Tolden der er i Courant beregnet,
Og at Accisen er ved alle Vahre tegnet.
Paa Contrabande er Told og Strafbøder sat,
Jfald Snighandleren med saadant gribes fat.
Vor brave Magistrat og Handelen forfremmer;
At sette Vahres Priis de ey i Aar forglemmer.
Hver Øvrigheds Person vil nytte paa sin Viis;
Til Nytte sigter og Professor Paradies.
Han til de Unges Gavn en Skole har indrettet,
Hvorved Opdragelsen maaskee tør blive lettet.
Anviisningen giør Haab om Underviisningen;
Skiønt Bogens Jndhold tidt ey ligner Titelen.
Al den Lyksalighed, det Danske Folk kan finde,
Skal efterdags indsees endogsaa af de Blinde.
Professor Hilmer dem vil giøre seende.
Han reyser Verden rundt til Blindes Tieneste.
De Blinde af slig Kunst sig lader just indtage.
Hvo klare Øyne har er senere at drage.
