87
Thi Hadet er saa stort, hos begge Parterne,
At de hverandres Blod kun ene gider see.
Naar Portugiserne de Spanske Folk lemlæster,
Da faaer de samme Løn af disse fiendske Giester.
Sex Bondebyers Folk, med Fruentimmeret,
Nedsablede i Blod, kan nok beviidne det.
En Engelsk General kan saadant ey forhindre;
Endskiønt man venter dog slig Grumhed bliver mindre,
Da han den Spanske Hær udspeydet nylig har,
Og Forholds Regler vist med Grusomheden taer.
Sverrig.
Nu kommer Tropperne fra Pommeren tilbage,
Og Deel i Landets Fryd for vunden Fred vil tage.
For Gustav Adolphs Liv glad Kronprintz Gustav blev,
Og Bøhm en Guldmyndt gav, for han det trolig skrev.
Hans Svenske Majestet har ladet declarere,
Hvi han med Tydsklands Krig sig ey befatter mere;
Thi han ey ventede, den skulde vare ved
Udi saa mange Aar til Menneskers Fortred.
Rusland.
Europa hidindtil har seet paa dette Rige;
Og Rygtets Mund mest Nyt herfra har havt at sige.
De Statsforandringer, her for faldet har,
En vis Materie for hver Samtale var.
Skiønt Læseren derom er underrettet bleven,
Maae Sammenhengen dog og heri staae beskreven;
Thi Keyserinden vil, at Verden vide skal,
Caar Peter ikke var iblant de Stores Tal.
Men først jeg melde maae, at Keyserindens Jver
For Reslands Skik og Brug sin Garde atter giver
Den gamle Ligedragt, og skaffer af den nye;
Samt bød Holstenerne fra Rusland bort at flye.
Af Rigets brave Mænd hun strax endeel ophøyer,
Og med en Moders Siel sig inderlig fornøyer,
At sette ind igien i deres Embeder
Dem, Czaaren agtede ey af Fortienester.
Hun fælder ømmest Graad da hende blev berettet,
At Keyser Peters Kors af Dødens Haand var lettet.
