93
Gak ud paa Fælleden med denne Folke=Fader,
Hvor nogle Nordmænd staaer opstilte med Granader
Med høyest Velbehag Han deres Haandgreb seer,
Og veltilfreds med dem og Major Greber er.
Nu favner Fredensborg igien de Danskes Glæde.
Løvfaldet hindrer ey dets Navn af Sommer=Sæde.
Oplukker Vinteren endogsaa Kuldens Dør,
Dets Egn en yndig Lyst for Friderich dog giør
Han der ret Kongelig paa Jordens Fyrster tænker,
Og hver i sær Beviis paa Mod og Høyhed skienker.
Han sender en Larrey til Carl den Tredie,
Og lader rygte der, som Ven, sit Ærende.
Til Meklenborg=Schwerin, til Hertugen, Han sender
En Ordens Elephant, hvis Værd al Verden kiender.
Men midt i Kongens Fryd Qvægsygen giør et Skaar;
Thi Folkets Tab derved Ham nær til Hierte gaaer.
J Slesvig heller ey Qvægmarkeder maae holdes;
Thi Sygen smitsom er, og derved kan forvoldes,
At Qvæg, som nu er friskt, let blive kan befængt,
Naar det paa Marked staaer op til hinanden trængt.
Slig Forebyggelse dog Sygen ey kan hemme,
At mange jo endmu dens Virkning maae fornemme.
Man og i Siellands Stift fra en og anden Gaard
Faaer Bud, at Sygdommen hos dem har været haard.
Dyr Tid paa Smør og Brød de Fattige og truer.
Thi Folk, som Penge har, for Dyr Tid ikke gruer.
Det koste hvad det vil: saa faaer de nok af alt,
Om det med Armods Sveed end blive skal betalt
Men see, Hans Majestet Brød=Kammeret oplukker
For Hovedstadens Folk, som efter Brødet sukker;
Og det saa faderlig, at mange Tusinde
For gandske billigt Kiøb kan finde Mættelse. (*)
Lad kun Rug=Hokrerne ved denne Naade gabe.
Jo, Gierrigheden bør imellemstunder tabe;
Men Kongen taber ey ved det, Han naadig er;
Han lever best, naar Han sit Folk velhiulpet seer.
Om end en kostbar Chef i Herbst Hans Holme taber;
Han har dog Mænd igien af lige Egenskaber.
*) Hans Kongl. Majestet har allernaadigst resolveret, at 15000 Tdr. af Hs. Kongl.
Majestets Magazin=Rug skal bortsælges til Kiøbenhavns Jndvaanere: saa at enhver, som
forlanger, kan faae fra 1 til 4 Tdr. men ey derover.
