Thi Folk foruden Rang et Fortrin søger i,
At kunde sig heri fra Kirke=Skik befrie.
Tydskland.
Her er det eens endnu med Skienden, Brænden, Myrden:
Saa Jorden færdig er at synke under Byrden.
J det Fuldaiske saa stor Elendighed
Som nu, vel aldrig før har nogen Tid havt Sted.
Det samme Klagemaal i plaget Saxen høres
For de Leveringer, som sammesteds skal giøres.
Mithlhausen yde skal en Skat til Preusserne,
Som setter manges Sind udi Bedrøvelse.
Krigsparterne saa snildt om med hinanden feyer,
At snart den ene Part, snart hiin har vundet Seyer.
Ataqver, Plyndringer, Angreb og Overfald,
Er, om saa siges maae, Armeernes Hverdags Kald.
Ret giøre Russerne, som Auctioner holder
Paa Magazinerne, og Tak til Freden tolder.
Men dersom Krigen kan ansees for Tydsklands Straf;
Hvad Under Messerne da slet kun løber af?
Jo, Krigen strekker sig til alle Slags Personer.
De Preussers Konge har forlangt sex Millioner,
Som en frivillig Skienk af Jøder i hans Land,
Hvorhos Formue=Skat skal ydes af hver Mand.
Nu har da endelig sig Schweidnitz overgivet.
Men hvo veed Tal paa dem, som der har mistet Livet?
Man hos dens Commandant har Tapperhed nok seet,
Da han endog tilsidst udskiød sex Skud mod eet.
Ni Uger holdt den ud, men kunde ikke længer.
De Preussers Lovsang nu i Skyerne optrænger.
Om den behager Gud, det er en anden Sag;
Thi han af alle Slags Lovsange faaer hver Dag.
Den samme Tidende fra Cassel man nu venter.
Al slig Ulykke er de visse Krigens Renter.
Hvor lykkelig er den, som sidde kan i Roe,
Og see sit Figentræ ved Fredens Dug opgroe.
Frankerig.
Hans Franske Majestet vil Fredens Haab forøge,
Ved det, han ikke vil Fontainebleau besøge
Paa nogen Tid endnu, som dog hans Forset var.
Det synes Lyst til Fred for Krig her Fortrin har.
101
