104
Det bliver ey forsømt, som kan befordre Freden;
Skiønt man dog lettelig indseer Besværligheden:
Thi Spanierne ey vil give efter her,
Men paastaaer, Engelland greb forud til Gevær.
Man Agerdyrkere fra Tydskland hid vil bringe,
At de paa deres Viis til Frugtbarhed skal tvinge
Det Franske Ager=Land, og her nedsette sig;
Thi Bonden skaffe skal hvad mistet er i Krig.
I Haab om hastig Fred, den høye Priis nu falder,
Som før paa Sukker var, og hvad man Vahre kalder.
Men den nedfaldne Priis vist stige vil igien,
Naar Fredens søde Haab paa nye maae svinde hen.
Engelland.
En Deel har Haab endnu, at Fredens Verk forfremmes;
Og af Ministerne ey nogen Ting forglemmes
Til Freden at opnaae, skiønt Sinkelse er gjort
Deri, da Kongens Hof til Vindsor reyste bort.
Den Pragt, man der har seet, Forundring maae opvekke.
Man slutter sig den til af Dronningens Bryst=Smekke,
Som af Jupeler var saa kunstig sigtet fuld,
At man skatterer den paa tvende Tønder Guld.
Skiønt nogle spaaer om Fred, Krigsfrygt paa nye forvoldes;
Thi Land=Militzien skal saa tilsammen holdes,
At den kan staae imod, om fiendtligt Jndfald skeer:
Saa man forønsket Fred paa svage Fødder seer.
Til dette kommer og at Havana gik over,
Som baade Krig og Fred med Spanierne lover.
Det Tab for Spanien, til Engellænders Lod,
Paa begge Sider vist har kostet meget Blod.
Man alle Hoffer vil den Fangst tilkiendegive;
Og Tak til Himmelen ey heller glemt skal blive.
Men siden Haabet nu har liden Grund til Fred:
Saa falder Actier og Annuiter ned.
Dog, dersom det er vist og ey i Haabet grundet,
At Terre Neuve er igien tilbage vundet:
Saa tør Beregningen af Fordeel og Forliis
Vel sette Actier i en langt større Priis.
Spamen.
Almeidas Festningsverk aldeles sløyset bliver;
Og Printzen af Beauveau hver knekket Halsbeen giver,
