106
Ja, glade Danske Folk! som Gud til Hæder satte
Blant mange Tusinde, yd villig dine Skatte
Til din priisværdigste og mildeste Monark,
Som nu Korn=Skatten har bestemt i Dannemark (*).
Hæl ikke i din Barm Uskiønsomhedens Aister.
See hist, Fregatterne Møen, Hvide Ørn og Falster
Med sidste Vidnesbyrd om Freden kommer hiem.
Sørg ey, for Sygdoms Nød var meget stor paa dem.
De Døde ey hos dig af fiendtlig Vælde dræbtes.
Ey Dynger døde Liig her fra en Valplads slæbtes.
For denne Glædes Sag glem ey at takke Gud,
Som hialp forunderlig da det saae farligst ud.
Tillad Stykknegtene, som kommer nu tilbage,
At de maae billig Deel i Landets Glæde tage.
Naar de afskediges af Kongens Tieneste:
Saa er du paa din Fred saa meget vissere.
Send, Holsteen! om igien den Hær, du havde samlet.
J den Taksigelse skal aldrig blive famlet,
For hvilken vi i Gield til Himlen herfor staaer,
At ingen Krigsmand sees med Tegn af fiendtligt Saar.
Gud! ved nye Aftensang i Fridrichs Tydske Kirke (*)
Vi ville Ham og os din Varetægt udvirke.
Ey ved Fornuft men Troe skal vor Gudstieneste
J dette HErrens Huus og andre stedse skee.
Taknemmeligheds Tegn af Blokkene fremtages,
Hvor mild Medlidenhed mod Fattige opdages.
De give Almisser, som Lykken skienkte nok:
Saa skal ey være tomt i nogen Kirke=Blok.
J Nicolai=Blok sidst fandtes ti Rixdaler
J Banco=Skrift nedlagt, som Gud igien betaler;
Ens Sind, som lykkelig sin Reyse saae fuldendt,
Blev ved en Almisse af fem Ducater kiendt.
J Frue=Blok var lagt ti Daler i Rixorter,
Som i to tusinde saa meget just ey skorter,
At han, som samme vandt i sidste Lotterie,
Fra Pengekierlighed kan derfor tages frie.
(*) Ved en Forordning af 15 November d. A.
*) Første Søndag i Advent i Aar blev første gang holdet Aftensang i Friderichs
Kirke paa Christianshavn.
